Kontrol og bøder er vejen frem, lyder det fra Dansk Byggeri, der glæder sig over, at Arbejdstilsynet her til morgen patruljerer på byggepladser og villaveje
07-03-2012
Kontrol og bøder er vejen frem, hvis vi skal stoppe social dumping, lyder det fra Dansk Byggeri, der glæder sig over, at Arbejdstilsynet her til morgen patruljerer på byggepladser og villaveje
- Vi vil have et arbejdsmarked, hvor folk ikke bliver nedslidt og ikke dør af at gå på arbejde. Men når den private forbruger entrerer med et firma, der tilsidesætter alle love og regler, så udhuler vi markedsgrundlaget for de virksomheder, der vil passe på medarbejderne, siger arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri, Mette Møller Nielsen.
Virksomheder indenfor bygge- og anlægsbranchen oplever indimellem, at bygherren vælger et firma, der udfører opgaven under forhold, der ikke lever op til arbejdsmiljøloven. I en del af de tilfælde benyttes udenlandsk arbejdskraft.
- Det kan godt være, at det er de billigste, der vinder opgaven. Men vi ser ofte, at der fx bliver arbejdet på stiger, uden der også er opstillet et stillads, og at der bliver båret tunge sække uden hjælp fra maskiner. Her tilsidesætter bygherren de sikkerhedsregler lovholdene virksomheder overholder, bare for at udføre opgaven til den billigste pris, siger Mette Møller Nielsen.
Netop den slags vil Dansk Byggeri gerne være med til at stoppe, og derfor er det positivt, at regeringen har afsat 55 millioner kroner over de næste to år til en forstærket indsats på området:
Fortsættes ...
- I Dansk Byggeri har vi den holdning, at arbejdsmiljø er en langsigtet investering, og hvis nogen træder ved siden af, så skal vi slå ned på dem. Det gælder både danske og udenlandske virksomheder. Vi oplever lige nu en meget ulige konkurrence, hvor lovlydige virksomheder gang på gang bliver underbudt af virksomheder, der tilsidesætter sikkerheden, siger Mette Møller Nielsen.
Det er særligt på villavejene, at Dansk Byggeri oplever kritisable forhold:
- Arbejdsmiljøloven skal overholdes af alle, men det sker kun, hvis også forbrugerne vil være med til at benytte firmaer, der ikke tilsidesætter det princip – og det betyder, at billigst ikke er altid er bedst, siger Mette Møller Nielsen.
Foreløbig har 3F og Dansk Byggeri behandlet langt over 100 sager på byggepladser, som har været under mistanke for at underbetale de ansatte. Dansk Byggeri har med stor succes afholdt flere 48timers møder, hvor arbejdsgiversekretariatet forsøger at selv at rydde op i branchen. Stort set alle sager er blevet løst og endt med, at virksomhederne har fået en overenskomst.
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Online leasing af varebiler med ét klik.
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Læs september 2026 udgaven her
Tysk kvalitets siden 1860!
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Virksomhederne bør allerede i planlægningen vurdere, om en stige er det rigtige hjælpemiddel, eller om opgaven bør udføres fra en platformstige, lift eller et stillads
En ny materialepyramide skal hjælpe anlægsbranchen med at træffe bedre materialevalg og mindske overforbrug. Branchen står overfor mangel på nøgleressourcer om få år, hvis der ikke handles, lyder det fra initiativtagerne bag
Hvordan kommer byggebranchen videre med den grønne omstilling i en tid præget af usikkerhed? Det spørgsmål har været centralt på årets Building Green CPH, der har dannet rammen om faglige diskussioner om byggeriets fremtid