UgensErhverv.dk

Danske arkitekter er mestre i hverdagsarkitektur

Ny bog skildrer eksempler på dansk arkitektur, der ikke pranger, men omvendt tilpasser sig omgivelserne og almindelige menneskers hverdagsliv

07-03-2012

En Levende Tradition – Works and Projects by KPF Arkitekter er en ny bog, med eksempler på dansk arkitektur, der ikke pranger, men omvendt tilpasser sig omgivelserne og almindelige menneskers hverdagsliv.

Udgivelsen den 16. marts fejres med to festforelæsninger af den internationalt anerkendte amerikanske arkitekturkritiker Robert McCarter, på Aarhus Arkitektskole.

Han er en af bogens to amerikanske forfattere, der stiller skarpt på hvad der i deres øjne udgør danske arkitekturkvaliteter. Det gælder for eksempel arkitektur der først og fremmest respekterer omgivelserne, er smuk og er nem at gå til.

Brug for indlevelse i lokalsamfundet
Hvad verden har mere brug for i dag end flere ’stjernearkitekter’ er flere beskedne modernister som KPF Arkitekter: praktiserende arkitekter, der engagerer sig dybt i stedets særegenheder, som tror på, at de er del af en levende moderne tradition, som gør det mest hensigtsmæssige, og som udøver deres fag på en etisk måde ved at arbejde for at styrke deres lokalsamfund, forbedre deres samfund, pleje deres kultur og give dem, der bebor deres bygninger, en rigere oplevelse, skriver
Robert McCarter, Washington University, St.Louis

Bogens anden forfatter J.M.Cava fra Oregon University sammenligner KPF Arkitekter med andre verdensberømte skandinaviske arkitekter:

Fortsættes ...



- KPF Arkitekter har desuden med succes opnået noget, som kun få skandinaviske arkitekter har formået: evnen til at integrere mesterarkitekten Alvar Aalto’s ideer uden at kopiere eller efterligne specifikke former – en bemærkelsesværdig præstation i betragtning af, at Aaltos skygge kastes langt ind over arkitekturen i alle nordeuropæiske lande.

Bygningerne som forfatterne skriver om, er skabt i løbet af de sidste 10 år. Det gælder private villa’er, uddannelses- og børneinstitutioner, menighedshuse, boliger, kontorbyggerier, kulturbyggerier og andre offentlige byggerier.

Både i udlandet og herhjemme er der spot på kvaliteterne i dansk hverdagsarkitektur.

- Hensigten med bogen er at vise at god arkitektur ikke nødvendigvis behøver at være skabt af ´stjernearkitekter´. Den viser ikke grænseoverskridende ’stjerne arkitektur’, men diskret arkitektur der er skabt ud fra ønsker om kvalitet, enkelhed og hensyntagen til bygningernes omgivelser. De er af forskellig størrelse og type som f.eks. Ansgar Kirke Menighedshus og den seneste Vestre Landsret bygning. Det er gode eksempler hvor der oveni købet er en klar forbindelse til vor skandinaviske arkitekturtradition og det minder os om, at vi stadigvæk har en tydelig og levende arkitekturtradition, siger Marianne Ibler, Archipress M der er forlægger i Archipress M.

- mir

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Forkert brug af stige kan koste over 70.000 kroner i bøde

Forkert brug af stige kan koste over 70.000 kroner i bøde

Virksomhederne bør allerede i planlægningen vurdere, om en stige er det rigtige hjælpemiddel, eller om opgaven bør udføres fra en platformstige, lift eller et stillads

Anlægsbranchen får sin egen materialepyramide

Anlægsbranchen får sin egen materialepyramide

En ny materialepyramide skal hjælpe anlægsbranchen med at træffe bedre materialevalg og mindske overforbrug. Branchen står overfor mangel på nøgleressourcer om få år, hvis der ikke handles, lyder det fra initiativtagerne bag

Det helt rigtige sted at være

Det helt rigtige sted at være

Hvordan kommer byggebranchen videre med den grønne omstilling i en tid præget af usikkerhed? Det spørgsmål har været centralt på årets Building Green CPH, der har dannet rammen om faglige diskussioner om byggeriets fremtid