UgensErhverv.dk

Dansk solfond rejser 25 mio. kr. til solparker

Vil bruge ny model til investeringer i europæiske solparker

01-03-2012

Listen over mislykkede grønne investeringsprojekter er lang. Store som små selskaber har ikke evnet at skrue et holdbart projekt sammen, der tager højde for risiciene forbundet med teknologi, subsidier og produktgaranti. Markedet for grønne investeringer bliver over en bred kam mødt med velbegrundet skepsis fra investorerne.

Et dansk selskab, Nordic Solar Energy A/S påstår nu, at det godt kan lade sig gøre at opnå gode afkast på grønne aktier, men det kræver en speciel og gennemskuelig model. Selskabet, der investerer direkte i eksisterende europæiske solparker, har netop afsluttet en tegningsperiode, hvor kapitalen øges med over 50% til 25 millioner. Provenuet anvendes til at udvide porteføljen af solenergiparker.

- Vi påstår, at det godt kan lade sig gøre at investere i solenergi, hvis bare man sørger for at have den rette struktur. Udgangspunktet for vores model har været en tjekliste over alle de ting, man ikke skal gøre, når man investerer i solenergi. Dvs. at vi undgår et set-up med mellemmænd, der tjener kassen på at købe et projekt og sælge det videre, og vi undgår en struktur, hvor investorerne er bundet op på lange uopsigelige management aftaler, siger Nikolaj Hoff fra Nordic Solar Energy A/S.

Fortsættes ...



- Grønne aktier generelt og solenergi specifik er fyldt med faldgruber, hvis man ikke ser sig godt for. De mange mislykkede projekter har gjort deres til at gøre investering i solenergi til en uoverskuelig jungle. Så jeg kan sådan set godt forstå mistilliden. Men netop den mistillid ser vi som et åbent vindue for vores enkle og gennemskuelige model, siger Nikolaj Hoff.

Nordic Solar Energys model indebærer først og fremmest et farvel til alle mellemmændene. Selskabet investerer direkte på vegne af investorerne, men kun hvis bestyrelsen, dvs. aktionærerne godkender investeringerne.

- Vores model er til at gennemskue for investorerne. Vi har et holdingselskab, der ejer flere solparker fordelt på flere geografiske markeder. Vi investerer kun i færdige solparker, dvs. ingen development er tilladt, og vi tilbyder et afkast på 10%+ ved en konservativ afkastberegning, fordi investorerne undgår mellemhandlere i vores set-up, siger Nikolaj Hoff, der kan glæde sig over en vellykket tegningsperiode, der bringer kapitalen op på 25 millioner kroner.

- mir

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Forkert brug af stige kan koste over 70.000 kroner i bøde

Forkert brug af stige kan koste over 70.000 kroner i bøde

Virksomhederne bør allerede i planlægningen vurdere, om en stige er det rigtige hjælpemiddel, eller om opgaven bør udføres fra en platformstige, lift eller et stillads

Anlægsbranchen får sin egen materialepyramide

Anlægsbranchen får sin egen materialepyramide

En ny materialepyramide skal hjælpe anlægsbranchen med at træffe bedre materialevalg og mindske overforbrug. Branchen står overfor mangel på nøgleressourcer om få år, hvis der ikke handles, lyder det fra initiativtagerne bag

Det helt rigtige sted at være

Det helt rigtige sted at være

Hvordan kommer byggebranchen videre med den grønne omstilling i en tid præget af usikkerhed? Det spørgsmål har været centralt på årets Building Green CPH, der har dannet rammen om faglige diskussioner om byggeriets fremtid