UgensErhverv.dk

Faldende nybyggeri

Renoverings- og forbedringsarbejder skal trække væksten

23-05-2005

Renoverings- og forbedringsarbejder skal trække væksten

Danmarks Statistik har offentliggjort tal for byggeaktiviteten 1. kvartal 2005. Statistikken over påbegyndt byggeri er fortsat meget mangelfuld og behæftet med stor usikkerhed pga. forsinkede indberetninger til BBR-registret. Med det forbehold in mente er det påbegyndte etageareal faldet med 5% fra 1. kvartal 2004 til 1. kvartal 2005.

Opgjort i antal påbegyndte boliger er det samlede fald på 6%.

En smule overraskende er det måske, at antal påbegyndte enfamiliehuse i 1. kvartal trak i den forkerte retning og lå 7% lavere end i samme kvartal 2004. Det kan være et spædt tegn på, at priserne på de eksisterende boliger så småt er ved at flade ud i nogle dele af landet. Det trods alt beskedne fald i antal påbegyndte enfamiliehuse skal dog iflg. økonom Bo Sandberg i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet fortsat ses på baggrund af et næsten historisk højt niveau for nybyggede parcelhuse gennem hele 2004.

Det er erhvervsbyggeriet, som lægger en dæmper på nybyggeriet. Især landbrugsbyggeriet ligger iflg. BAT lavt pga. de fortsat svage internationale konjunkturer.

- Og trods en vending i dansk økonomi er der også stadig rigeligt med tomgang i kontorlokaler og lagerkapacitet til, at markedet for erhvervsudlejning bliver dækket i 2005. Dvs. tidligst i 2006 ventes erhvervsbyggeriet for alvor at have mulighed for at rette sig op siger økonom Bo Sandberg.

- På baggrund af den noget beskedne udvikling i nybyggeriet, bliver det i 2005 iflg. lønmodtagerne i BAT-kartellet især privatboligmarkedet, der via forbedrings- og renoveringsaktivitet skal trække væksten i byggeaktivitet og beskæftigelse.
-jhan

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

- Indfør fast track til virksomheder, der tidligt dokumenterer lavt klimaaftryk

- Indfør fast track til virksomheder, der tidligt dokumenterer lavt klimaaftryk

Byggeprojekter, der dokumenterer et markant lavere klimaaftryk eller en væsentlig anvendelse af genbrugte byggematerialer, bør komme hurtigere gennem den kommunale byggesagsbehandling. Det foreslår Dansk Erhverv

Projekt: Byggebranchen mangler viden om PFAS i byggematerialer

Projekt: Byggebranchen mangler viden om PFAS i byggematerialer

PFAS er fundet i en række byggevarer, men ingen har det fulde overblik over, hvor de problematiske fluorstoffer gemmer sig. Det gør det svært at undgå PFAS i nyt byggeri og står i vejen for sikker genbrug og genanvendelse af materialer