UgensErhverv.dk

PCB-tjek på stedet

Miljøstyrelsen har nu givet knapt en million kroner til at udvikle et mobilt PCB-laboratorium, som skal gøre det hurtigere, nemmere og billigere at spore stoffet

17-02-2012

Stoffet PCB er under mistanke for at kunne forårsage forskellige sygdomme hos mennesker. Helt op til midten af 70’erne blev PCB helt lovligt efter datiden forskrifter anvendt i forskellige byggematerialer som f.eks termoruder, maling og fugemasser. I dag er der et stort fokus på at identificere de bygninger, der er forurenet med PCB, så de materialer, der indeholder stoffet, kan fjernes og efterfølgende destrueres korrekt.

- I dag identificerer man normalt PCB ved at indsamle materialeprøver i de bygninger, hvor man har mistanke om, der er brugt PCB. Herefter analyseres prøverne på et laboratorium. Denne proces er langvarig. Ofte går der fem til ti dage fra prøven er udtaget og til analyseresultaterne foreligger, fortæller centerchef Sune D. Nygaard fra Kemisk- og Mikrobiologisk Laboratorium på Teknologisk Institut.

- Udover at være tidskrævende er de analysemetoder, der anvendes i dag, ofte omkostningstunge. Hvis man ønsker et svar på prøven inden for to døgn, fordobles prisen typisk. Så der er en stor gevinst i at udvikle en ny metode til hurtig screening for PCB ’on location’, vurderer Sune D. Nygaard.

Teknologisk Institut udvikler teknologien
Nu skal Sune D. Nygaard og et par af hans kolleger i samarbejde med Dansk Miljørådgivning A/S i gang med udviklingsarbejdet af den nye teknologi. Teknologisk Institut har gode forudsætninger for at kunne bidrage, da Instituttet har gjort det før i forbindelse med jordforureninger og forureninger ved olieplatforme.

Fortsættes ...



- Vi ved, hvordan mobilt laboratorieudstyr virker. Udfordringen bliver at gøre det så robust, at det kan tåle at ligge og rumle rundt i en bil. Ligeledes skal vi have udviklet noget måleudstyr, som er så følsomt, at det kan måle ned til meget lave niveauer, fortæller Sune D. Nygaard.

En både robust og på samme tid følsom analysemetode
Teknologien baseres på brugen af såkaldt 2D-gaskromatografi med ECD- og FID-detektion. Bag dette tekniske udtryk gemmer sig en robust og samtidig følsom analysemetode, der kan bruges ude på byggepladserne i en målebil. Hermed bliver det muligt at udføre målinger umiddelbart efter, at rådgiverne har udtaget prøver fra de mistænkte områder i bygningerne. Fordelen er, at man hurtigere kan få svar på en prøve og træffe beslutninger på baggrund af disse prøver.

- I praksis betyder det, at der ikke spildes penge på unødvendige analyser af områder, der ikke er forurenet. Så kan man hurtigt fokusere på de områder af en bygning, hvor der findes et indhold af PCB. Analysekonceptet har derudover den fordel, at det med tiden kan udvides til at inkludere andre uønskede forureningskomponenter i bygninger f.eks. PAH og ftalater, siger Sune D. Nygaard.


- mir

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Forkert brug af stige kan koste over 70.000 kroner i bøde

Forkert brug af stige kan koste over 70.000 kroner i bøde

Virksomhederne bør allerede i planlægningen vurdere, om en stige er det rigtige hjælpemiddel, eller om opgaven bør udføres fra en platformstige, lift eller et stillads

Anlægsbranchen får sin egen materialepyramide

Anlægsbranchen får sin egen materialepyramide

En ny materialepyramide skal hjælpe anlægsbranchen med at træffe bedre materialevalg og mindske overforbrug. Branchen står overfor mangel på nøgleressourcer om få år, hvis der ikke handles, lyder det fra initiativtagerne bag

Det helt rigtige sted at være

Det helt rigtige sted at være

Hvordan kommer byggebranchen videre med den grønne omstilling i en tid præget af usikkerhed? Det spørgsmål har været centralt på årets Building Green CPH, der har dannet rammen om faglige diskussioner om byggeriets fremtid