UgensErhverv.dk

Hvem er bedst til grøn it?

Konkurrencen om Danmarks grøn it-priser 2012 er i gang. Både virksomheder, offentlige institutioner og enkeltpersoner kan tilmelde sig konkurrencen

16-02-2012

Digitalisering og smart it-anvendelse kan reducere CO2-udledningen og samtidig øge konkurrenceevnen og effektiviteten hos danske virksomheder og offentlige myndigheder. Derfor vil IT-Branchen, DANSK IT og Videncenter for grøn it nu for fjerde gang belønne de bedste eksempler på grøn it-anvendelse i Danmark.

Grøn it-priserne vil blive uddelt af klimaminister Martin Lidegaard, som udtaler:

- Virksomheder og den offentlige sektor har brug for klimavenlig it, og grønne it-løsninger kan hjælpe omstillingen af vores samfund til en grøn vækstøkonomi. Grøn it-priserne belønner dem, der viser vejen.

Tre priser
Der uddeles i år tre priser: strategiprisen, innovationsprisen og specialprisen.

Fortsættes ...
Strategiprisen uddeles til en virksomhed eller institution, som har igangsat et effektfuldt og bemærkelsesværdigt initiativ til at nedbringe organisationens belastning af miljøet ved hjælp af it.

Innovationsprisen uddeles til en virksomhed, institution eller person, som har frembragt et fornyende og lovende eksempel på energibesparelser gennem brug af it.

Specialprisen er i år for første gang en fast del af programmet. Specialprisen uddeles til en person, virksomhed eller institution, som på anden vis har udmærket sig inden for grøn it. Prisen kan f.eks. belønne en ildsjæl, et tankevækkende tiltag, en original ide eller lignende.

Hvad er grøn it?
Grøn it kan være tiltag, som reducerer miljøbelastningen fra it-udstyr, f.eks. grønne datacentre og energirigtige it-indkøb. Men grøn it kan også være tiltag, hvor it anvendes til at reducere miljøbelastningen på andre områder, såsom intelligent bygningsstyring, afholdelse af digitale møder og udvikling af teknologi, som understøtter fremtidens intelligente el-system, smart grid.

Tilmelding til konkurrencen
Tilmelding til konkurrencen skal ske på DANSK IT’s hjemmeside http://bit.ly/groenit senest den 25. marts. Danmarks grøn it-priser 2012 vil blive uddelt på DANSK IT’s årsmøde den 31. maj.

- mir

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Forkert brug af stige kan koste over 70.000 kroner i bøde

Forkert brug af stige kan koste over 70.000 kroner i bøde

Virksomhederne bør allerede i planlægningen vurdere, om en stige er det rigtige hjælpemiddel, eller om opgaven bør udføres fra en platformstige, lift eller et stillads

Anlægsbranchen får sin egen materialepyramide

Anlægsbranchen får sin egen materialepyramide

En ny materialepyramide skal hjælpe anlægsbranchen med at træffe bedre materialevalg og mindske overforbrug. Branchen står overfor mangel på nøgleressourcer om få år, hvis der ikke handles, lyder det fra initiativtagerne bag

Det helt rigtige sted at være

Det helt rigtige sted at være

Hvordan kommer byggebranchen videre med den grønne omstilling i en tid præget af usikkerhed? Det spørgsmål har været centralt på årets Building Green CPH, der har dannet rammen om faglige diskussioner om byggeriets fremtid