Håndværkerfradraget blev en fuser, så regeringen skal skrue ambitionsniveauet op med et tilstrækkeligt stort energitilskud for at undgå endnu et tilskuds-flop, påpeger Energihjem.dk
08-02-2012
I de afsluttende energiforhandlinger i Energi- og Klimaministeriet lægger regeringen op til at skyde én milliard kroner efter et energitilskud, hvor boligejere kan søge om tilskud til energirenoveringer. Men spørgsmålet er, om beløbet er tilstrækkeligt.
Nye tal fra SKAT viser, at den seneste tilskudsordning, boligjobordningen, har været en fuser med hensyn til håndværkerfradraget, hvor boligejere kan få et fradrag på håndværkernes arbejdsløn på op til 30.000 kroner pr. husstand, svarende til 10.000 kroner i tilskud. Men kun omkring 153.000 personer har foreløbig benyttet sig af håndværkerfradraget i 2011. I alt er der blevet indberettet et fradrag på 1,6 milliarder kroner, hvilket er langt fra de 4,4 milliarder kroner, som man havde forventet.
Stort tilskud er nødvendigt
Fortsættes ...
Hos Energihjem.dk, der formidler energirenoveringer og rådgiver om energi- og klimaområdet, oplever man, at danskernes efterspørgsel på energirenoveringer og tilskud er stor, men hvis de forskellige tilskudsordninger skal virke efter hensigten, skal beløbet reguleres.
- Boligjobordningen er endnu en tilskudsordning i rækken af flere ordninger, der er floppet, simpelthen fordi tilskuddet ikke har været stort nok. Hvis man skal indsætte nye vinduer for 70.000 kroner, er det ikke et tilskud på få tusinde kroner, der får boligejerne til at gå i gang. Derfor må vi på det kraftigste opfordre regeringen til at give et tilstrækkeligt stort tilskud til energirenoveringer, når energipuljen træder i kraft næste år, siger kommunikationschef hos Energihjem.dk Michael Müller.
Boligejerne er klar
Energihjem.dk er en del af AB Gruppen A/S, der årligt formidler mere end 20.000 bygge- og renoveringsopgaver for private boligejere og boligforeninger i Danmark. Ifølge Michael Müller er tendensen, at danskerne rigtig gerne vil energirenovere deres bolig, men tilskuddet skal være tilstrækkeligt stort, før boligejerne går i gang.
- De milliarder, der ikke er brugt på boligjobordningen burde man stærkt overveje at flytte over i den kommende energipulje, så man kan give et fornuftigt tilskud til energirenoveringer, måske op til 20.000-30.000 kroner pr. husstand. Vi så det samme med skrot-dit-oliefyr-ordningen, der ligeledes blev en fuser, og derfor må man opfordre parterne i de nuværende energiforhandlinger til at fastsætte et så stort energitilskud, at man ved, at puljen får den ønskede effekt.
Energihjem.dk oplever især en stor efterspørgsel på solceller, jordvarmeanlæg og energirigtige vinduer.
- mir
Nedbrydning og Miljøsanering
Vinduer, døre, trapper og kviste
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Tagdækkernes faldsikringssystem
Dansk importør af Bobcat
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Virksomhederne bør allerede i planlægningen vurdere, om en stige er det rigtige hjælpemiddel, eller om opgaven bør udføres fra en platformstige, lift eller et stillads
En ny materialepyramide skal hjælpe anlægsbranchen med at træffe bedre materialevalg og mindske overforbrug. Branchen står overfor mangel på nøgleressourcer om få år, hvis der ikke handles, lyder det fra initiativtagerne bag
Hvordan kommer byggebranchen videre med den grønne omstilling i en tid præget af usikkerhed? Det spørgsmål har været centralt på årets Building Green CPH, der har dannet rammen om faglige diskussioner om byggeriets fremtid