UgensErhverv.dk
1500 vinduer og døre fra Kastrup til StruerOrdren lægger god bund for fabrikken, siger dir. L

1500 vinduer og døre fra Kastrup til Struer

Kæmpeordre til renoveringsprojektet Grønnedal er med til at fordoble Kastrups ordrebeholdning på træ/alu-vinduer i forhold til sidste år

26-01-2012

Mens vinduesbranchen sender folk hjem eller produktion til udlandet, er der nogle steder lys bag ruderne. Det er der hos den vestjyske producent Kastrup A/S, der netop har landet en kæmpeordre på renovering af Grønnedal, en afdeling af Arbejdernes Andelsboligforening Struer.

– Vi skal over de næste to år levere omkring 1500 vinduer og dørpartier i træ/alu til projektet. Det er naturligvis en ordre, der lægger en god bund på vores fabrik for træ/alu vinduer i Lyby ved Skive. Første kvartal er normalt stille, men i år har vi dobbelt så mange enheder i ordrebogen på træ/alu i forhold til januar 2011. Situationen for plast- og træ-vinduer er nogenlunde uændret i forhold til sidste år, fortæller direktør Lasse Kastrup, Kastrup A/S med hovedkvarter i Holstebro.

Grønnedal-projektet udføres i tømrerentreprise af Skibbild Entreprise AS.

Den ambitiøse renovering af Grønnedal støttes af Landsbyggefonden og er tegnet af Årstiderne Arkitekter i Herning. Én boligblok rives ned, mens seks blokke med i alt 230 lejligheder får fornyet skalmur og tag, vinduer og døre, køkkener og bad foruden at der installeres elevatorer.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Forkert brug af stige kan koste over 70.000 kroner i bøde

Forkert brug af stige kan koste over 70.000 kroner i bøde

Virksomhederne bør allerede i planlægningen vurdere, om en stige er det rigtige hjælpemiddel, eller om opgaven bør udføres fra en platformstige, lift eller et stillads

Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave

Administration af AFU sejler hos ATP

Administration af AFU sejler hos ATP

ATP har kun fået 2 procent af krav ind i kampen mod lønsvindel. Også venstrefløjen i Folketinget har nu fået øje på de voldsomme administrationsomkostninger i Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, der administreres af ATP.