Importører af reflektive folier lover mere, end de kan holde
17-05-2005
Importører af reflektive folier lover mere, end de kan holde
En række importfirmaer har gennem nogen tid solgt reflektiv isolering med løfter om meget væsentlige energibesparelser. Det drejer sig om produkter importeret fra bl.a. Canada, USA og Frankrig.
I annoncer og brochuremateriale loves en virkning svarende til 130 - 200 mm mineraluld for ca. 6 mm tykke plastfolier (folier med luftfyldte blærer og reflektiv metalbelægning).
Erhvervs- og Byggestyrelsen har fået foretaget markedskontrol af produktet ABM Reflektiv Isolering, der indtil januar 2005 blev forhandlet af Dansk Bygnings Import A/S.
Fra januar 2005 har firmaet DBI-trading ApS stået for salget i Danmark. Begge firmaer ejes af Triple A Import A/S.
Ved markedskontrollen og den efterfølgende afprøvning af produktet blev det konstateret, at produktet indbygget efter importørens anvisning mellem to gipsplader med hulrum på 21 mm på hver side af folien har en U-værdi på 0,74 W/m2K.
Indbygges i stedet 130 mm af et isoleringsmateriale som mineraluld (med A = 0,035 W/mK) fås en U-værdi på 0,25 W /m2K. Med andre ord lover forhandleren, at produktet i den angivne opstilling isolerer ca. 3 gange så godt som målt ved prøvning.
Firmaet DBI-trading ApS har på et møde den 3. maj 2005 i Erhvervs- og Byggestyrelsen oplyst, at firmaet selv har fået foretaget lignende laboratoriemålinger, med resultater, der svarer til Erhvervs- og Byggestyrelsens.
Firmaet vil derfor fremover kun annoncere med de korrekte oplysninger om produktets egenskaber, og firmaet vil desuden undlade at sammenligne egenskaberne med andre producenters produkter.
Erhvervs- og Byggestyrelsen opfordrer alle til at være opmærksomme på, at de oplysninger, der gives om reflektive foliers egenskaber, er korrekte, så de konstruktioner, hvori der indgår reflektiv isolering kan opfylde bygnings- reglementernes bestemmelser.
Dansk Standard ventes i øvrigt snarest at udsende et tillæg til DS 418 Beregning af bygningers varmetab, der specielt vedrører beregning af konstruktioner, hvori der indgår reflektiv isolering.
-jhan
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Læs september 2026 udgaven her
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Dansk importør af Bobcat
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Tagdækkernes faldsikringssystem
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Tysk kvalitets siden 1860!
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner
Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej