UgensErhverv.dk

Højt spil med energiforsyningen

Danske Anlægsentreprenører advarer mod regeringens planer om at stoppe nedgravning af højspændingsnettet

19-01-2012

Vedvarende energi er vigtig, men regeringen spiller hasard med forsyningssikkerheden for at skaffe finansiering til regeringens planer. Danske Anlægsentreprenører advarer således mod at stoppe nedgravning af højspændingsnettet.

Beslutningen om at nedgrave nettet var et led i en energipolitisk aftale indgået i 2008.

- Aftalen gav mening på flere måder. Ikke mindst i relation til forsyningssikkerheden, som er langt større med kablerne i jorden. Det så vi for nogle få år siden, hvor stormen blæste elkablerne ned og hele områder blev mørkelagte i flere dage, siger branchedirektør Niels Nielsen fra Danske Anlægsentreprenører, der er et branchefællesskab i Dansk Byggeri.

Niels Nielsen advarer derfor mod at give køb på forsyningssikkerheden for at få vindenergi, og han understreger, at det ikke giver mening at producere vindenergi, hvis den ikke kan komme ud til forbrugerne.

Miseren er opstået, fordi regeringen tilsyneladende har fået øje på pengene til kabellægning af højspændingskablerne som en mulighed for at finansiere investeringerne i vindenergi.

- Det er selvfølgelig fristende for regeringen at hente pengene til udbygning af vindenergien fra Kabelhandlingsplanen. Men hvis man ændrer på udmøntningen af Kabelhandlingsplanen, må man også imødese økonomiske tab, fordi man griber ind i allerede indgåede aftaler med entreprenører, pointerer Niels Nielsen.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Forkert brug af stige kan koste over 70.000 kroner i bøde

Forkert brug af stige kan koste over 70.000 kroner i bøde

Virksomhederne bør allerede i planlægningen vurdere, om en stige er det rigtige hjælpemiddel, eller om opgaven bør udføres fra en platformstige, lift eller et stillads

Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave

Administration af AFU sejler hos ATP

Administration af AFU sejler hos ATP

ATP har kun fået 2 procent af krav ind i kampen mod lønsvindel. Også venstrefløjen i Folketinget har nu fået øje på de voldsomme administrationsomkostninger i Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, der administreres af ATP.

Midlertidig kaptajn bliver permanent hos Cowi

Midlertidig kaptajn bliver permanent hos Cowi

Efter en periode i rollen som konstitueret er Sidsel Stabell Hoppe blevet udnævnt til direktør for Cowis danske forretning