UgensErhverv.dk
Transformeret til eksklusive boligerDen gamle transformerstation på Viborgvej i Aarhus

Transformeret til eksklusive boliger

En gammel transformerstation er med respekt og nænsom hånd bygget om til eksklusive lejligheder med en af Aarhus& bedste udsigter

17-01-2012

Den gamle transformerstation på toppen af Viborgvej i Aarhus har siden opførelsen i 1920 været en af byens mest markante bygninger. Det er den stadig, og i dag rummer den bevaringsværdige bygning ikke længere elproduktion, men 11 eksklusive lejligheder med en fantastisk udsigt over Aarhus Bugt.

Ud over den betagende udsigt kan beboerne glæde sig over at bo i en bygning af sjælden solidt kram. Eksempelvis er murene ikke mindre end 65 cm tykke - og efter renovering og isolering er de faktisk blevet endnu tykkere.

Fortsættes ...
Det har gjort det til en ekstra udfordring at lukke dagslys ind. Heldigvis har det været muligt at bygge til og sætte flere vinduer i, så de færdige lejligheder fremstår lyse og luftige.

Samtlige ændringer er foretaget med respekt for husets historie og alder. Tilbygningen med altaner på bagsiden og den ekstra tagetage med to penthouse-lejligheder er således beklædt med forpatineret Rheinzink.

Materialet er blandt andet valgt på grund af sit lette udtryk og vedligeholdelsesfrie kvaliteter. Rheinzink holder i årtier og skal eksempelvis aldrig males, og samtidig har den en "selvhelende" overflade, hvor småridser, fugleklatter m.m. forsvinder af sig selv med tiden.

Det er Thybo Ejendomsudvikling A/S, der står bag forvandlingen af den gamle transformerstation. Sammen med arkitektfirmaet Birch & Svenning A/S i Horsens, har Thybo Ejendomsudvikling fundet frem til løsninger, der har bibeholdt historien, ånden og detaljerne, som har givet huset dets bevaringsværdige status.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Forkert brug af stige kan koste over 70.000 kroner i bøde

Forkert brug af stige kan koste over 70.000 kroner i bøde

Virksomhederne bør allerede i planlægningen vurdere, om en stige er det rigtige hjælpemiddel, eller om opgaven bør udføres fra en platformstige, lift eller et stillads

Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave

Administration af AFU sejler hos ATP

Administration af AFU sejler hos ATP

ATP har kun fået 2 procent af krav ind i kampen mod lønsvindel. Også venstrefløjen i Folketinget har nu fået øje på de voldsomme administrationsomkostninger i Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, der administreres af ATP.

Midlertidig kaptajn bliver permanent hos Cowi

Midlertidig kaptajn bliver permanent hos Cowi

Efter en periode i rollen som konstitueret er Sidsel Stabell Hoppe blevet udnævnt til direktør for Cowis danske forretning