UgensErhverv.dk

Ny håndbog fremmer forståelsen af brandkrav

Håndbogen &TRÆ 66 Brandkrav& giver et hurtigt overblik over de skærpede brandkrav

03-01-2012

43 personer er foreløbig omkommet i 2011 ved brand i bygninger i Danmark. Det viser de seneste tal fra Beredskabsstyrelsen. Tallet har været stabilt de seneste 20 år og er en alvorlig påmindelse om, at brandsikring af bygninger kan være et spørgsmål om liv og død.

Med ikrafttrædelsen af Bygningsreglement 2010 (BR10) blev brandkravene til bygninger igen skærpet. Men reglerne er omfattende og komplicerede at finde rundt i, fordi der er fem forskellige vejledninger til Bygningsreglementet.
Derfor udgiver Træinformation nu håndbogen &TRÆ 66 Brandkrav&, der med let forståelige illustrationer gør det nemt og overskueligt for professionelle i byggeriet at sikre sig, at almindelige bygninger lever op til de gældende regler.

Overblik over krav til materialer og konstruktioner
&TRÆ 66 Brandkrav& samler alle krav til en bygningskategori på ét sted. Eksempelvis er alle regler og krav til enfamiliehuse, række- og kædehuse samt sommerhuse og udhuse samlet under et, selvom brandkravene er defineret under flere forskellige kategorier i BR10.

Desuden dækker håndbogen ikke alene lette materialer, som f.eks. træ, men alle konstruktioner og materialer i byggeriet. Dermed gør håndbogen det nemmere at sikre sig, at samtlige brandregler for konstruktioner og materialer i et givent byggeri er overholdt.



Let forståelige illustrationer
På illustrationerne i &TRÆ 66 Brandkrav& kan man direkte aflæse reglerne for brandsikring af bærende konstruktioner, ikke-bærende vægge, loft og tagkonstruktioner samt alle beklædninger på tag, væg, loft og gulv. Illustrationerne giver overblikket og reducerer behovet for lange og indviklede forklaringer.

- Selvom langt de fleste i byggeriet har oprigtige intentioner om at leve op til brandkravene i Bygningsreglementet, så har mange vanskeligt ved at forstå reglerne og omsætte dem til praksis. Det øger risikoen for fejl både ved valg af materialer og ved udførelsen. Og så er der mange, som slet ikke ved, at vi i Danmark kan bygge træhuse op til fire etager efter standardkravene i BR10, og at vi er blandt dem, der har de mest liberale beklædningsregler i Europa. Det er baggrunden for at Træinformation udgiver håndbogen. Vi tror, den vil være en velkommen hjælp til at forstå et regelsæt, som de færreste har særlig megen erfaring med, siger Bjarne Lund Johansen, direktør i Træinformation.

-los

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Forkert brug af stige kan koste over 70.000 kroner i bøde

Forkert brug af stige kan koste over 70.000 kroner i bøde

Virksomhederne bør allerede i planlægningen vurdere, om en stige er det rigtige hjælpemiddel, eller om opgaven bør udføres fra en platformstige, lift eller et stillads

Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave

Administration af AFU sejler hos ATP

Administration af AFU sejler hos ATP

ATP har kun fået 2 procent af krav ind i kampen mod lønsvindel. Også venstrefløjen i Folketinget har nu fået øje på de voldsomme administrationsomkostninger i Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, der administreres af ATP.

Midlertidig kaptajn bliver permanent hos Cowi

Midlertidig kaptajn bliver permanent hos Cowi

Efter en periode i rollen som konstitueret er Sidsel Stabell Hoppe blevet udnævnt til direktør for Cowis danske forretning