UgensErhverv.dk

Brolæggere bruger vinteren på kurser

Når jernstangen på grund af frost ikke kan stikkes i jorden, så sætter brolæggere og mestre sig tilrette på skolebænken

20-12-2011

Når jernstangen på grund af frost ikke kan stikkes i jorden, så sætter brolæggere og mestre sig tilrette på skolebænken. I denne vinter er der hele 5 kurser på programmet

- Vi brolæggere ligger ikke stille i vinter halvåret, vi går på skole, siger oldermand i Brolæggerlauget Claus Johnsen.

Brolæggerlauget har i samarbejde med Københavns Tekniske Skole tilrettelagt en række kurser, som henvender sig direkte til de, der ønsker efteruddannelse indenfor bygge- og anlægsområdet.

- Kurserne er både for brolæggersvende, arbejdsmænd og mestre, og i år har vores juniorklub været primus motor for at få flere kurser om arbejdsmiljø. Det er der nu kommet, fortsætter oldermanden.

Fortsættes ...

Fire af kurserne handler om at blive bedre rustet i hverdagen, f.eks. til at betjene entreprenørmaskiner eller håndtere kemikalier. Det kan man gøre på kurserne: Vejen som arbejdsplads, Betjening af entreprenørmaskiner, Pasning og vedligeholdelse af entreprenørmaskiner samt Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater. Flere nye fugematerialer indeholder kemikalier, som kan være sundhedsskadelige, og derfor et det vigtigt at vide, hvordan de skal håndteres.

Kurserne foregår på Københavns Tekniske Skole i Glostrup og har typisk en varighed på 2-3 dage.

Arbejdsmiljørepræsentanter og andre, der arbejder med sikkerhed og arbejdsmiljø har mulighed for at gennemføre ”Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for sikkerhedsgrupper”. Kurset foregår over 3 dage, og ved kursusstart skal deltagerne have forberedt en problemstilling fra virksomheden, som de ønsker at arbejde med under kurset.

Efter hvert kursus udsteder Københavns Tekniske Skole et bevis eller certifikat til deltagere.
Såfremt deltagerne er inden for AMUs målgrupper, er deltagerbetalingen for tiden kr. 118,- pr. dag, oplyser Brolæggerlauget. Der ydes løntabsgodtgørelse efter gældende regler. De første kurser begynder midt i januar.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave

Administration af AFU sejler hos ATP

Administration af AFU sejler hos ATP

ATP har kun fået 2 procent af krav ind i kampen mod lønsvindel. Også venstrefløjen i Folketinget har nu fået øje på de voldsomme administrationsomkostninger i Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, der administreres af ATP.

Midlertidig kaptajn bliver permanent hos Cowi

Midlertidig kaptajn bliver permanent hos Cowi

Efter en periode i rollen som konstitueret er Sidsel Stabell Hoppe blevet udnævnt til direktør for Cowis danske forretning

6000 hektar skal give plads til enorm, grøn erhvervspark i Aabenraa

6000 hektar skal give plads til enorm, grøn erhvervspark i Aabenraa

Byrådet i Aabenraa har vedtaget en helhedsplan, der skal skabe rammerne for en grøn og cirkulær erhvervsudvikling ved Kassø. Planen skal gøre kommunen klar til nye investeringer og arbejdspladser