UgensErhverv.dk

Økonomisk krise giver mindre affald

Krisen får danskerne til at forbruge mindre, og færre nye fladskærme og åbne samtalekøkkener - det betyder mindre emballage-skrald og bunker af byggeaffald i kommunerne

15-12-2011

To nye rapporter fra Miljøministeriet konkluderer, at der er et markant fald i mængden af affald og forbruget af emballage fra 2008 til 2009.

- Vi kan se i affaldsstatistikken, at der på grund af den økonomiske krise bliver produceret mindre skrald, men derfor må vi ikke tro, at opgaven med at mindske danskernes affaldsbunker er løst. Vi skal fortsætte arbejdet med at begrænse mængderne af emballage og skrald mest muligt, siger miljøminister Ida Auken.

Ambitiøst mål i hus før tid
Det er lykkedes kommunerne at indfri målsætningerne for genanvendelse og deponering af affald før tid.
Det oprindelige mål var 65 procents genanvendelse af affald i 2012, men det er allerede opnået i 2009, hvor Danmark genanvender rundt regnet 69 procent af den totale mængde affald.

Fortsættes ...- Det er et rigtig flot resultat. Nu gælder det om, at kommunerne i fremtiden holder samme, flotte niveau. Og står det til mig, skal vi endnu højere op, siger Ida Auken.

Den nye rapport viser, at 2012-målet for mængden af affald, der må deponeres, blev nået allerede i 2009, hvor kun 6 procent af Danmarks affald blev deponeret.

- Vi skal undgå at smide gode, brugbare ressourcer på lossepladsen, hvis de kan bruges andre steder. Det er en forældet tankegang, at vi bare skal bruge og smide væk. Vi skal meget hellere genanvende eller energiudnytte vores bunker af affald, siger miljøminister Ida Auken.

Statistikken viser desuden, at kommunerne for første gang nogensinde har nået målet for mindst 25 procent genanvendelse af storskrald.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave

Administration af AFU sejler hos ATP

Administration af AFU sejler hos ATP

ATP har kun fået 2 procent af krav ind i kampen mod lønsvindel. Også venstrefløjen i Folketinget har nu fået øje på de voldsomme administrationsomkostninger i Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, der administreres af ATP.

6000 hektar skal give plads til enorm, grøn erhvervspark i Aabenraa

6000 hektar skal give plads til enorm, grøn erhvervspark i Aabenraa

Byrådet i Aabenraa har vedtaget en helhedsplan, der skal skabe rammerne for en grøn og cirkulær erhvervsudvikling ved Kassø. Planen skal gøre kommunen klar til nye investeringer og arbejdspladser

Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

Et gammelt landbrug kan danne rammen om fremtidens fjernvarme i Rønde. Sammen med Arkikon undersøger Rønde Fjernvarme, om bygningerne kan omdannes til et moderne, elektrificeret varmeværk, der også gavner lokalområdet