Arbejdsgiver må slippe mere end 107.000 kroner til elektriker, der blev fyret, mens han var på vejrlig
14-12-2011
Man kan ikke fyre en medarbejder, der er på vejrlig, og lade vejrligsperioden erstatte opsigelsesvarslet.
Det viser en opmandskendelse ved faglig voldgift, hvor elektriker Finn Andersen og Dansk El-Forbund (DEF) fik medhold i en sag om vejrligs- og opsigelsesregler. Kendelsen giver elektrikeren mere end 107.000 kroner plus renter, fordi han blev fyret, mens han var sendt på vejrlig, og ikke fik løn, men kun dagpenge i opsigelsesperioden på 90 dage. Det skriver fagbladet Elektrikeren.
– Selvfølgelig synes jeg, det var godt, vi vandt. Omvendt havde det faktisk været en katastrofe, hvis vi havde tabt: Så ville det jo næsten have været ligegyldigt, om der var en overenskomst, siger Finn Andersen.
I DEF’s Københavns-afdeling er fagsekretær Niels Bergløv heller ikke i tvivl om vigtigheden af afgørelsen:
Fortsættes ...
– Det var en meget principiel afgørelse, og den er vigtig for os at have fremover.
Industrioverenskomstens regler om henholdsvis opsigelsesvarsel og vejrlig findes i to forskellige paragraffer, og sagen drejede sig om, hvilke bestemmelser der gælder, når det er nødvendigt at opsige medarbejdere, der er på vejrlig.
Som DEF ser det, så regnede arbejdsgiveren Kemp & Lauritzen A/S med at slippe for at betale løn i opsigelsesperioden, fordi Finn Andersen var på vejrlig, da han blev fyret.
I sagen gjorde DEF gældende, at en vejrligssituation skal suspendere opsigelsesvarslet: Hjemsendelse er normalt en midlertidig foranstaltning, og en medarbejder kan derfor ikke hjemsendes i forbindelse med en permanent afbrydelse (opsigelse) af ansættelsesforholdet, uden at opsigelsesvarslet forlænges tilsvarende. Ellers vil det åbne for spekulation i reelt at gøre opsigelsesvarslet ikke-eksisterende.
Det var opmanden altså enig i og tog forbundets påstand til følge.
– Det ville da have været helt urimeligt, hvis man ifølge overenskomsten kan have krav på 90 dages opsigelse med løn og så alligevel ende med at få ingenting. Faktisk skulle vores a-kasse til at stoppe for Finns dagpenge, da han blev fyret: A-kassen gik jo ud fra som en selvfølge, at han fik løn i opsigelsesperioden, siger Niels Bergløv.
Kemp & Lauritzen fyrede også et antal 3F’ere samtidig med og på samme måde som Finn Andersen. Deres sager har afventet afgørelsen i denne sag, så den samlede regning til virksomheden kan blive betydeligt større.
- mir
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Lad os gøre det sammen
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Tagdækkernes faldsikringssystem
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Nedbrydning og Miljøsanering
Dansk importør af Bobcat
Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave
ATP har kun fået 2 procent af krav ind i kampen mod lønsvindel. Også venstrefløjen i Folketinget har nu fået øje på de voldsomme administrationsomkostninger i Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, der administreres af ATP.
Byrådet i Aabenraa har vedtaget en helhedsplan, der skal skabe rammerne for en grøn og cirkulær erhvervsudvikling ved Kassø. Planen skal gøre kommunen klar til nye investeringer og arbejdspladser
Et gammelt landbrug kan danne rammen om fremtidens fjernvarme i Rønde. Sammen med Arkikon undersøger Rønde Fjernvarme, om bygningerne kan omdannes til et moderne, elektrificeret varmeværk, der også gavner lokalområdet