Lokal afledning af regnvand kan aflaste vores kloaksystemer og kan være en både økonomisk og social gevinst
12-12-2011
En af de største udfordringer i planlægningen af fremtidens byer er håndtering af de store regnmængder, som klimaforandringerne forårsager.
- Når det regner voldsomt, som det f.eks. var tilfældet i København denne sommer, står vores kloaksystemer af. De er simpelthen ikke dimensioneret til at klare så store vandmængder, og det er derfor ikke uvæsentligt at inddrage LAR-løsninger, når man arbejder med byplanlægning og byfornyelse, forklarer partner i Polyform arkitekter, Jonas Sangberg
Tegnestuen har succes med implementering af LAR-løsninger i den nye bydel på Aalborgs tidligere godsbanearealer, og vinder anerkendelse for dette. Desuden bidrog den i samarbejde med Københavns Kommune til den store klimatilpasningskonference i Forum i oktober, hvor tegnestuen havde skitseret, hvorledes LAR-løsninger kan implementeres i fremtidigt byggeri.
Lokalt tilpassede løsninger
- Mange af de løsninger, som vi har skabt i Aalborg, kan uden tvivl overføres til andre byplanlægningsprojekter. Det væsentlige er at tage udgangspunkt i det enkelte område, og tilpasse løsningsmodellerne efter dette.
I Aalborg har Polyform taget udgangspunkt i områdets historie til at skabe løsninger på fremtidens udfordringer. Området har været en eng for senere at blive omdannet til godsbaneareal.
Under konstrueringen af banearealet nedgravede man til dels Øster Å, som løber øst for området. Denne er der nu åbnet op for og den skaber en grønnere struktur i bydelen. Men åen skaber ikke kun merværdi for beboere og andre brugere af området, den er også med til at etablere en naturlig vandbalance.
Fortsættes ...
Grønne tage som back-up
For at undgå fremtidige oversvømmelser på Godsbanearealet, har Polyform etableret grønne tage på mange af bydelens bygninger. Grønne tage består typisk af sedum, mos, græs, stauder, buske eller træer og disse kan opsuge og fordampe 50-80% af den årlige mængde regn, som falder på taget.
Resten ledes med forsinkelse via kanaler ud i store bassiner. Ved kraftig regn løber vandet ud i de lavtliggende grønne områder. På den måde indrettes bydelens rum til midlertidig magasinering, hvilket kan skabe midlertidige oplevelser og attraktioner i byrummet. Når regnen er holdt op ledes det vand, som ikke er fordampet, igennem rensebassiner og videre ud i kloaknettet, Øster Å og der fra ud i Limfjorden.
Den 19 hektar nye bydel på Aalborgs tidligere godsbanearealer er under konstruktion og forventes at stå færdig i 2013.
Polyform har produceret en video, hvor projektet er forklaret nærmere. Den kan ses på deres hjemmeside www.polyformarkitekter.dk under projektet City Campus Aalborg.
- mir
Lad os gøre det sammen
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Vinduer, døre, trapper og kviste
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Online leasing af varebiler med ét klik.
Læs september 2026 udgaven her
Nedbrydning og Miljøsanering
Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave
ATP har kun fået 2 procent af krav ind i kampen mod lønsvindel. Også venstrefløjen i Folketinget har nu fået øje på de voldsomme administrationsomkostninger i Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, der administreres af ATP.
Et gammelt landbrug kan danne rammen om fremtidens fjernvarme i Rønde. Sammen med Arkikon undersøger Rønde Fjernvarme, om bygningerne kan omdannes til et moderne, elektrificeret varmeværk, der også gavner lokalområdet
Projektet kommer til at trække på et bredt udsnit af koncernens kompetencer inden for både anlæg, beton, fundering og vandbygning – og skal beskytte den østjyske by mod forhøjet vandstand og stormflod