UgensErhverv.dk
En festlig dag på Den Blå Planet

En festlig dag på Den Blå Planet

Der var højt humør til rejsegildet på det nye Danmarks Akvarium

09-12-2011

Trods vejret var stemningen høj, da bygherre, arkitekt og ingeniører samt entreprenører, håndværkere og teknikere i dag var samlet til rejsegilde på Den Blå Planet, det nye Danmarks Akvarium, som opføres i Tårnby Kommune tæt på Københavns Lufthavn.

Formanden for Bygningsfonden Den Blå Planet, Bent Frank, bød velkommen.

- Den Blå Planet er på mange måder et usædvanligt projekt med en konstruktion, der byder på mange udfordringer. Ikke mindst i det lys er det en fornøjelse at kunne se tilbage på en byggeproces, der indtil nu er gennemført efter planen og med en høj kvalitet. Der er stor grund til at rose alle involverede i processen ikke mindst håndværkerne, understregede Bent Frank.

Den Blå Planet er tegnet af arkitektfirmaet 3XN, som dagligt har overvåget og bistået byggeprocessen. Partner i 3XN, Kim Herforth, sagde bl.a.:

- Den Blå Planet har netop været repræsenteret på den danske pavillon på Biennalen i Venedig. Det er et prestigeprojekt for Hovedstadsområdet, for Danmark og for 3XN. Det er derfor en særlig glæde nu at se, hvorledes de tanker, vi gjorde os ved tegnebordet, begynder at materialisere sig her på byggepladsen, sagde Kim Herforth.

MT Højgaard er hovedentreprenør på projektet, og direktør Bjarne Jørgensen sagde bl.a.:

- Vi har før bygget akvarier, også det nuværende Danmarks Akvarium i Charlottenlund. Men Den Blå Planet er en særlig opgave, hvor de mange spændende vandmiljøer stiller særlige krav til vores byggetekniske kunnen. Men vi vil gøre vores yderste for at aflevere et færdigt projekt uden fejl og mangler, betonede Bjarne Jørgensen.

Den Blå Planet bliver Nordeuropas største og mest moderne akvarium og forventes indviet omkring 1. april 2013. Byggeriet kan følges på www.denblaaplanet.dk. Her findes også fotos fra byggepladsen.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave

Administration af AFU sejler hos ATP

Administration af AFU sejler hos ATP

ATP har kun fået 2 procent af krav ind i kampen mod lønsvindel. Også venstrefløjen i Folketinget har nu fået øje på de voldsomme administrationsomkostninger i Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, der administreres af ATP.

Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

Et gammelt landbrug kan danne rammen om fremtidens fjernvarme i Rønde. Sammen med Arkikon undersøger Rønde Fjernvarme, om bygningerne kan omdannes til et moderne, elektrificeret varmeværk, der også gavner lokalområdet

Horsens betaler Aarsleff 400 millioner kroner for klimasikring

Horsens betaler Aarsleff 400 millioner kroner for klimasikring

Projektet kommer til at trække på et bredt udsnit af koncernens kompetencer inden for både anlæg, beton, fundering og vandbygning – og skal beskytte den østjyske by mod forhøjet vandstand og stormflod