Carl Ras A/S går nye veje - man har ansat 12 salgstrainees med håndværksmæssig baggrund til at betjene kunderne
07-12-2011
Hos Carl Ras A/S er man ikke bange for at gå nye veje, når det kommer til at yde den bedste service til kunderne. Senest har man ansat 12 salgstrainees, der alle har en håndværksmæssig baggrund.
- Vi har i de senere år fået sværere og sværere ved at få kvalificerede elever, som brænder for at være isenkræmmer med speciale i værktøj og beslag, siger Ulrik Skovgaard-Mortensen, uddannelseschef hos Carl Ras.
- Derfor besluttede vi at prøve noget nyt med salgstrainees, som er ældre end vores normale elever, men allervigtigst er uddannet håndværkere og dermed har en masse hands-on erfaring med vores produkter. Vi supplerer så deres håndværksmæssige uddannelse med en uddannelse i salg.
Uventet mange ansøgere
Carl Ras slog stillingerne op på landsplan og fik i løbet af de første 14 dage mere end 100 ansøgninger og nåede op på 180 inden deadline. Heraf blev 12 ansat – den yngste er 25 år gammel, den ældste 38. De 11 er uddannet tømrer/snedker og én er anlægsgartner.
Motivationen for at skifte over i den anden ende af branchen er varierende, fra utilfredshed med arbejdstider og usikre ansættelsesvilkår til problemer med fysikken. Nu har de været ansat i tre måneder og er i gang med at blive udlært til salgsassistent med speciale i håndværktøj og beslag.
Fortsættes ...Ikke helt forfra
Lasse Langkilde Jørgensen er uddannet tømrer og har arbejdet som svend, men måtte stoppe efter at have fået ødelagt sin skulder i et trafikuheld, og arbejder nu som salgstrainee i Carl Ras’ engroscenter ved Sjællandsbroen i København.
- Jeg var glad for at være tømrer og arbejde i branchen, men efter ulykken kunne min skulder bare ikke klare belastningen, så jeg blev nødt til at finde noget andet. Jeg overvejede at uddanne mig til bygningskonduktør eller sælger, men stødte så på jobopslaget fra Carl Ras og syntes, det lød helt perfekt. At jeg kunne komme videre, samtidig med jeg stadig kan bruge den viden, som jeg har fra min tidligere uddannelse og job – på den måde skal jeg ikke starte helt forfra, fortæller han.
Godt modtaget af kunderne og kolleger
De nye salgstrainees er blevet budt velkommen af både kunder og kolleger. Lars Kamp, butikschef i engroscenter Sjællandsbroen, siger:
- I vores afdeling har vi fået to salgstrainees, og det går bare rigtig godt. De er modne og ved, hvad det vil sige at arbejde, og mere præcist, hvordan det er at arbejde som tømrer og snedker, hvilket mange af vores kunder gør. De ved meget om vores produkter, ja, de har faktisk kunnet lære os noget om, hvordan man bruger produkterne ude på byggepladsen.
Faglighed er i højsædet hos Carl Ras, derfor er branchekendskab meget værdsat, og virksomheden forventer meget af det fremtidige samarbejde.
- mir
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Online leasing af varebiler med ét klik.
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Tagdækkernes faldsikringssystem
Dansk importør af Bobcat
Tysk kvalitets siden 1860!
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Læs september 2026 udgaven her
Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave
ATP har kun fået 2 procent af krav ind i kampen mod lønsvindel. Også venstrefløjen i Folketinget har nu fået øje på de voldsomme administrationsomkostninger i Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, der administreres af ATP.
Et gammelt landbrug kan danne rammen om fremtidens fjernvarme i Rønde. Sammen med Arkikon undersøger Rønde Fjernvarme, om bygningerne kan omdannes til et moderne, elektrificeret varmeværk, der også gavner lokalområdet
Projektet kommer til at trække på et bredt udsnit af koncernens kompetencer inden for både anlæg, beton, fundering og vandbygning – og skal beskytte den østjyske by mod forhøjet vandstand og stormflod