Køber er Pensionsselskabernes Administration A/S, PKA. Salget omfatter en grund med et kontorhus på 9227 m2
06-12-2011
Teglholmen Company House er det kontorhus, hvor NCC Property Development til dato har taget flest skridt til at mindske påvirkningen af miljøet fra både byggeriet og brugen af huset. Ud over at være en GreenBuilding, er det aftalt med PKA, at huset bliver miljøcertificeret efter Breeam systemet i kategorien Very Good.
Tillige kan lejerne i Teglholmen Company House indgå en Green Lease, der er en frivillig, men gensidigt forpligtende, aftale mellem lejer og udlejer med det formål at reducere miljøpåvirkningen af omgivelserne fra brugen af lejemålet.
Miljøcertificeringen og introduktionen af Green Lease betyder, at byggeriets indflydelse på nogle betydningsfulde miljøfaktorer såsom materialer, vandforbrug, affaldshåndtering, transport, energiforbrug, forurening m.v. er forbedret.
Forventer stigende efterspørgsel
Ejendomschef i PKA Nikolaj Stampe påpeger, at der er flere grunde til de skærpede energikrav til byggeriet, der ligger på hjørnet af Teglholmsgade og Teglholm Allé i et område, der er under udbygning med bl.a. Den Grønne Kile med ny træbrygge og pavillon til offentlige og rekreative formål, Sydhavn Skole og tilstødende daginstitution, der er under opførelse og ibrugtages i 2012 samt udviklingsmulighed på yderligere 18.000 m2 kontor i området.
- Vi mener, at miljøvenlige ejendomme i stigende grad vil blive efterspurgt i fremtiden, og vi er overbevist om, at tiltagene vil tiltrække og fastholde lejerne og medvirke til sikring af ejendommens værdi. PKA har i en del år tænkt klima ind i sine investeringer, og vi ønsker som professionel investor at udvise ansvarlighed i forhold til vores ejendomsinvesteringer. Det er både en god forretning på sigt og helt i tråd med vores medlemmers ønsker.
Samler alle erfaringer
Projektudviklingschef i NCC Property Development, Claus Skytte, glæder sig også over salget til PKA.
- Salget til PKA er en anerkendelse af, at Teglholmen Company House har noget at tilbyde sine lejere Vi har færdiggjort mere end ti Company Houses i Danmark gennem de sidste seks år og har fået mange erfaringer at trække på, både i forhold til tekniske løsninger, i forhold til energibesparelser og i forhold til at skabe et godt klima for de virksomheder, der bor i husene. Teglholmen Company House samler alle vores erfaringer i et moderne og fremtidsorienteret kontorhus, opsummerer Claus Skytte.
PKA overtager projektet i takt med udlejningen.
-los
Tysk kvalitets siden 1860!
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Dansk importør af Bobcat
Online leasing af varebiler med ét klik.
Lad os gøre det sammen
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Nedbrydning og Miljøsanering
Vinduer, døre, trapper og kviste
Læs september 2026 udgaven her
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave
ATP har kun fået 2 procent af krav ind i kampen mod lønsvindel. Også venstrefløjen i Folketinget har nu fået øje på de voldsomme administrationsomkostninger i Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, der administreres af ATP.
Et gammelt landbrug kan danne rammen om fremtidens fjernvarme i Rønde. Sammen med Arkikon undersøger Rønde Fjernvarme, om bygningerne kan omdannes til et moderne, elektrificeret varmeværk, der også gavner lokalområdet
Projektet kommer til at trække på et bredt udsnit af koncernens kompetencer inden for både anlæg, beton, fundering og vandbygning – og skal beskytte den østjyske by mod forhøjet vandstand og stormflod