UgensErhverv.dk

Royal æresmedalje til dansk direktør

Mascot&s danske direktør i Vietnam får æresmedaljen for et vedholdende CSR-engagement

29-11-2011

Mascot&s danske direktør i Vietnam, Thomas Bo Pedersen fik i går overrakt en royal æresmedalje af HKH Kronprins Frederik. Kronprins Frederik uddelte Prins Henriks Æresmedalje og Dansk Eksportforenings Diplom under et stort erhvervsseminar i Hanoi.

Æren skyldes Thomas Bo Pedersens store og engagerede arbejde med socialt ansvar for virksomhedens 1700 ansatte i Vietnam.

CSR var strategi fra begyndelsen
Siden Thomas Bo Pedersen i 2006 blev ansat til at bygge Mascot&s produktionsfaciliteter op fra bunden, har han haft stærkt fokus på social ansvarlighed.

- Lige fra begyndelsen set CSR været et centralt element i den samlede investering i Vietnam. Det startede allerede på byggepladsen, hvor vi lagde internationale standarder for sikkerheden, fortæller Thomas Bo Pedersen, og understreger, at det vakte stor opsigt i Vietnam, at man faktisk kan gennemføre et større byggeri uden ulykker.

Gavnligt for både virksomhed og medarbejder
Det sociale engagement er et helt naturligt fokus i den daglige drift, da det har været en af byggestenene fra begyndelsen, og der er ingen tvivl om, at den gavner både virksomhed, medarbejdere og lokalsamfund.

Vi viser hver dag i vores lokalområde, at vi gør en forskel med gode arbejdsforhold, fornuftige lønninger, sundhedsprogrammer, privat lægeklinik stillet gratis til rådighed for alle ansatte, sociale oplysningskampagner etc. Det gør os ikke bare til en attraktiv arbejdsplads. CSR-investeringen kommer også igen i form af en langt højere effektivitet end normalt i Vietnam, siger Thomas Bo Pedersen.

Glæde hos dansk handelsminister
Med på erhvervsseminaret i Hanoi var Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr, der glæder sig over, at æresmedaljen går til en virksomhed, der påtager sig et klart socialt ansvar.

Fortsættes ...
- Når danske virksomheder gør brug af globaliseringens muligheder og placerer produktion i vækstøkonomier som Vietnam, påtager de sig samtidig et ansvar for at sikre ordentlige produktions-, arbejds- og miljøforhold. Det glade budskab i Mascot-historien er, at anstændig forretning også er god forretning.

En stor dag for alle
Mascot&s ejer og administrerende direktør Michael Grosbøl modtog med stor glæde nyheden

- Thomas Bo Pedersen har stået i spidsen for et stærkt team af medarbejdere i Vietnam – støttet af et dansk team fra moderselskabet. Det er fantastisk at se, hvordan teamet i fællesskab har ført hele virksomhedens værdigrundlag ind i en vietnamesisk arbejdsmarkedssammenhæng, siger Michael Grosbøl.

Erhvervsseminaret er arrangeret i anledning af 40-året for diplomatiske relationer mellem Danmark og Vietnam. Både lokale og nationale myndigheder har tidligere belønnet virksomhedens CSR-indsats.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave

Administration af AFU sejler hos ATP

Administration af AFU sejler hos ATP

ATP har kun fået 2 procent af krav ind i kampen mod lønsvindel. Også venstrefløjen i Folketinget har nu fået øje på de voldsomme administrationsomkostninger i Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, der administreres af ATP.

Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

Et gammelt landbrug kan danne rammen om fremtidens fjernvarme i Rønde. Sammen med Arkikon undersøger Rønde Fjernvarme, om bygningerne kan omdannes til et moderne, elektrificeret varmeværk, der også gavner lokalområdet

Horsens betaler Aarsleff 400 millioner kroner for klimasikring

Horsens betaler Aarsleff 400 millioner kroner for klimasikring

Projektet kommer til at trække på et bredt udsnit af koncernens kompetencer inden for både anlæg, beton, fundering og vandbygning – og skal beskytte den østjyske by mod forhøjet vandstand og stormflod