Australske skolebørn gav torsdag den danske kronprinsesse en lektion i energieffektivitet og godt indeklima. Det skete på Pakenham Springs Primary School nær Melbourne
28-11-2011
Australske skolebørn gav torsdag den danske kronprinsesse en lektion i energieffektivitet og godt indeklima. Det skete på Pakenham Springs Primary School nær Melbourne, hvor HKH Kronprinsesse Mary sammen med bl.a. overborgmester Frank Jensen deltog i indvielsen af skolens nye undervisningslokaler
- Kan I forklare mig, hvordan ventilationssystemet virker?
Det var et af de spørgsmål, en nysgerrig kronprinsesse fra Danmark stillede 14 australske skoleelever på Pakenham Springs Primary School ved indvielsen af deres nye undervisningslokaler. Og det kunne de.
Ventilationssystemet er del af en avanceret indeklimaløsning udviklet og produceret af den danske virksomhed WindowMaster, og kronprinsessens besøg på skolen var led i det danske eksportfremstød State of Green. Her deltog hun i indvielsen af ENVÏ – Sustainable Education Space; en flytbart undervisningspavillon, der kombinerer de højeste standarder inden for indeklima og et ganske lavt energiforbrug sammenlignet med traditionelle ventilationsløsninger.
Fortsættes ...
- Indeklimaløsningen i ENVÏ-bygningen er hybridventilation. Det vil sige, at den er baseret på naturlig ventilation ved hjælp af automatisk styret åbning og lukning af vinduerne samt såkaldte windcatchers på taget. Dette er så kombineret med et mindre airconditionanlæg, der slår til, når udetemperaturen bliver for høj til, at den naturlige ventilation kan opretholde den rette temperatur i lokalerne, forklarer Steen Hagelskjær, adm. direktør i WindowMaster, og fortsætter:
- Den naturlige ventilation er med til at sikre et lavt energiforbrug, da airconditionanlægget kun bruges, når det er strengt nødvendigt – og i øvrigt automatisk slår fra, hvis der ikke er mennesker i lokalet. Det giver gevinster for både økonomien og miljøet. Men derudover giver naturlig ventilation også et konstant luftskifte, i modsætning til airconditionsystemer der blot cirkulerer den samme luft. Så eleverne vil uden tvivl opleve et virkelig godt indeklima i de nye lokaler.
Rygstød til eksporten
Systemet, der hedder NV ComfortTM, er et godt eksempel på den grønne teknologi, der i disse dage promoveres i Australien af bl.a. det danske kronprinsepar.
- For os som virksomhed har det stor værdi at være del af et fremstød som State of Green, hvor det danske handelskontor virkelig har knoklet for at åbne døre for dansk erhvervsliv. Og vi oplever, at deltagelsen fra ledende politikere er med til at skabe interesse og gøre de australske politikere og beslutningstagere opmærksomme på mulighederne i grøn, dansk teknologi, siger Steen Hagelskjær.
- mir
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Vinduer, døre, trapper og kviste
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Læs september 2026 udgaven her
Tysk kvalitets siden 1860!
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Nedbrydning og Miljøsanering
Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave
ATP har kun fået 2 procent af krav ind i kampen mod lønsvindel. Også venstrefløjen i Folketinget har nu fået øje på de voldsomme administrationsomkostninger i Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, der administreres af ATP.
Et gammelt landbrug kan danne rammen om fremtidens fjernvarme i Rønde. Sammen med Arkikon undersøger Rønde Fjernvarme, om bygningerne kan omdannes til et moderne, elektrificeret varmeværk, der også gavner lokalområdet
Projektet kommer til at trække på et bredt udsnit af koncernens kompetencer inden for både anlæg, beton, fundering og vandbygning – og skal beskytte den østjyske by mod forhøjet vandstand og stormflod