UgensErhverv.dk

Første spadestik til fremtidens skole

Første spadestik er taget til ny skole på Bagsværd Hovedgade, hvor elever fra to sammenlagte skoler skal have hjemme fra april 2013

25-11-2011

Entreprenørvirksomheden Jönsson opfører den nye tre-sporede skole, Bagsværd Ny Skole, i totalentreprise for Gladsaxe Kommune, og opgaven omfatter også nedrivning af den eksisterende Søndergård Skole og rydning af det omkringliggende terræn. Den nye skole opføres som lavenergiklasse 2015.

Skolen kommer til at bestå af to toetages bygningsfløje, der ligger på langs af grunden, forskudt for hinanden og centralt bindes sammen på tværs af et fællesområde i tre etager.

De to fløje rummer basisområder - mellemtrin/udskoling samt indskoling/fritidsordning - og skolens kompetencecenter, kantine, samlingssal og øvrige fælles faciliteter er placeret i centralområdet, hvor kælderen rummer magasin og teknikrum.

Kompetencecentret er hævet en etage over terrænet, så der opstår en central passage under og gennem bygningen, som dels skaber sammenhæng på langs af grunden og dels bliver skolens ’trafikale knudepunkt’, idet de centrale indgange placeres her.


Tanker til virkelighed
Første spadestik til Bagsværd Ny Skole blev taget i mandags af borgmester Karin Søjberg Holst, formand for børne- og undervisningsudvalget Trine Græse og skolebestyrelsesformand Signe Ejersbo, og borgmesteren udtrykte sin glæde over den fantastiske mulighed det er, at kunne bygge en helt ny skole.

- Det er mange år siden, at vi har kunnet bygge en ny skole, så det bliver noget ganske særligt, når lærere og elever for første gang træder ind i et nyt klasselokale og begynder undervisningen.

- Der er holdt mange møder og lavet mange, nye tegninger, og arkitekterne har gjort deres bedste for at omsætte tankerne til virkelighed, så vi i dag kan tage første spadestik til fremtidens skole, sagde borgmesteren.

-los

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave

Administration af AFU sejler hos ATP

Administration af AFU sejler hos ATP

ATP har kun fået 2 procent af krav ind i kampen mod lønsvindel. Også venstrefløjen i Folketinget har nu fået øje på de voldsomme administrationsomkostninger i Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, der administreres af ATP.

Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

Et gammelt landbrug kan danne rammen om fremtidens fjernvarme i Rønde. Sammen med Arkikon undersøger Rønde Fjernvarme, om bygningerne kan omdannes til et moderne, elektrificeret varmeværk, der også gavner lokalområdet

Horsens betaler Aarsleff 400 millioner kroner for klimasikring

Horsens betaler Aarsleff 400 millioner kroner for klimasikring

Projektet kommer til at trække på et bredt udsnit af koncernens kompetencer inden for både anlæg, beton, fundering og vandbygning – og skal beskytte den østjyske by mod forhøjet vandstand og stormflod