UgensErhverv.dk

Byggevareeksporten er for opadgående

Byggevareeksporten er i vækst, men trykket på eksporten skal opretholdes, og virksomhederne skal være innovative, hvis den stigende vækst skal fortsætte

25-11-2011

Det vurderer Danske Byggematerialer under Dansk Byggeri, der kan se, at byggevareeksporten i det seneste kvartal ligger med en vækstrate på næsten 11 % trods den økonomiske krise og de seneste måneders uro på finansmarkederne. Det svarer til en stigning i eksporten på 10,7 milliarder kroner.

- Det er positive tal. Men for at sikre den fremtidige konkurrenceevne – og dermed eksporten, er det meget vigtigt, at virksomhederne fortsat er utrolig skarpe på innovation. Både på produkt- og procesudvikling. Der er ingen nemme sejre for tiden, hvor markedet er presset, men heldigvis også stigende, siger branchedirektør Per Thomas Dahl, Danske Byggematerialer, der understreger, at eksporten stadig ligger langt under niveauet i 2008.

Afkøling med lyspunkter på nærmarkederne
På nærmarkederne anes fremadrettet de første tegn på opbremsning i bygge- og anlægsaktiviteten, men lyspunkterne er også i sigte. Eksempelvis er der på det tyske marked stadig tro på, at opsvinget fortsætter ind i 2012. Ifølge de seneste konjunkturanalyser, forventes aktiviteten i Tyskland at stige med 5,8 % i 2011 og yderligere 1,3 % i 2012. Det er især boligbyggeriet, der vil trække væksten, men også erhvervsbyggeriet bidrager.

EU-landene køber fortsat godt to tredjedele af den samlede danske byggevareeksport. I tredje kvartal lå byggevareeksporten til EU-landene på 7,6 milliarder kroner og steg 12,6 % i forhold til samme kvartal sidste år. I samme periode blev der eksporteret for 3 milliarder kroner til lande uden for EU, hvilket svarer til en vækst på 6,3 %.


Flere skal ud på eksportmarkederne
Per Thomas Dahl lægger ikke skjul på, at han gerne så flere virksomheder tage bolden op, og komme ud på eksportmarkederne:

- Vores analyser viser, at kun op mod 30 % af virksomhederne eksporterer. Samtidig ser vi, at yderligere 10 % godt kunne tænke sig at komme i gang med eksport. De 10 % vil vi absolut assistere så godt vi kan, siger Per Thomas Dahl.

-los

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave

Administration af AFU sejler hos ATP

Administration af AFU sejler hos ATP

ATP har kun fået 2 procent af krav ind i kampen mod lønsvindel. Også venstrefløjen i Folketinget har nu fået øje på de voldsomme administrationsomkostninger i Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, der administreres af ATP.

Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

Et gammelt landbrug kan danne rammen om fremtidens fjernvarme i Rønde. Sammen med Arkikon undersøger Rønde Fjernvarme, om bygningerne kan omdannes til et moderne, elektrificeret varmeværk, der også gavner lokalområdet

Horsens betaler Aarsleff 400 millioner kroner for klimasikring

Horsens betaler Aarsleff 400 millioner kroner for klimasikring

Projektet kommer til at trække på et bredt udsnit af koncernens kompetencer inden for både anlæg, beton, fundering og vandbygning – og skal beskytte den østjyske by mod forhøjet vandstand og stormflod