UgensErhverv.dk
Gulvkoncern flytter til Albertslund

Gulvkoncern flytter til Albertslund

Gulventreprenørfirmaet Charles Christensen A/S og gulvgrossisten Charles Gulve Engros A/S samler alle aktiviteter på ny adresse i Albertslund

24-11-2011

Det har længe været et stort ønske for søsterselskaberne Charles Christensen A/S og Charles Gulve Engros AS (også kaldet CC Gulve og CGE) at få samlet begge firmaers lagre, administration og CGE’s kundeservice på én matrikel. Det er derfor med stor glæde, at vi kan meddele, at vi pr. 16. januar 2012 flytter begge virksomheder til Læhegnet 71-73 i Albertslund, fortæller adm. direktør Allan Jacobsen.

Virksomhederne har siden 1970 haft domicil på Herstedøstervej 7 i Glostrup, men har i mange år også måttet leje lagerfaciliteter på andre adresser for at kunne lagerføre det store sortiment af gulvbelægningsvarer, som Charles Gulve Engros AS forhandler som førende gulvgrossist i Danmark.

Dette har i det daglige givet store udfordringer på mange leder og kanter. Ved at samle vores lagre på én adresse får vi optimeret vores virksomheder, og skabt de optimale rammer for vores virksomheders drift og en effektiv lagerstyring, som betyder, at vi kan yde vores kunder en forbedret service og sikre en hurtig og præcis levering, supplerer direktør Christian Strøm.

Det har samtidig været vigtigt for os at finde egnede lokaler i nærområdet, så vores medarbejderes hverdag ikke bliver berørt, og så vi fortsat har gode tilkørselsforhold for både vores virksomheders kunder, leverandører og øvrige samarbejdspartnere. Det er til fulde lykkedes med Læhegnet 71-73, slutter Christian Strøm. Ejendommen Herstedøstervej 7 er solgt og ses lige nu annonceret til leje.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

Affaldstilsyn er et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer

Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave

Administration af AFU sejler hos ATP

Administration af AFU sejler hos ATP

ATP har kun fået 2 procent af krav ind i kampen mod lønsvindel. Også venstrefløjen i Folketinget har nu fået øje på de voldsomme administrationsomkostninger i Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, der administreres af ATP.

Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

Et gammelt landbrug kan danne rammen om fremtidens fjernvarme i Rønde. Sammen med Arkikon undersøger Rønde Fjernvarme, om bygningerne kan omdannes til et moderne, elektrificeret varmeværk, der også gavner lokalområdet

Horsens betaler Aarsleff 400 millioner kroner for klimasikring

Horsens betaler Aarsleff 400 millioner kroner for klimasikring

Projektet kommer til at trække på et bredt udsnit af koncernens kompetencer inden for både anlæg, beton, fundering og vandbygning – og skal beskytte den østjyske by mod forhøjet vandstand og stormflod