Skole, minihal og lokalt kulturhus. Nuuk har fået et meget utraditionelt og alsidigt skolebyggeri
23-11-2011
Rådgivningsvirksomheden Bascon med hovedkontor i Aarhus kunne med stor stolthed se tilbage på en lang og positiv proces som bygherrens rådgiver, da en ny skole i september blev indviet i Qinngorput-bydelen i Nuuk på Grønland. Bascon har været med hele vejen fra Grønlands Selvstyres (tidligere Grønlands Hjemmestyre) første planer om at etablere en skole, der desuden skal fungere som lokalt kulturhus for bydelen.
Byggeriet er på i alt 6.250 kvadratmeter og skal først og fremmest fungere som skole for den nye Qinngorput-bydels børn fra 1.-7. klasse. Samtidig rummer byggeriet en minihal, der ud over at blive brugt til skolens idrætsundervisning også uden for skoletiden vil danne ramme om idræts- og kulturaktiviteter i bydelen.
- Udgangspunktet var at skabe en ny skole, der kunne imødekomme det stigende behov for skolepladser i takt med den hastige udbygning af Qinngorput-bydelen i Nuuk. Skolens dispone-ring og indretning giver også optimale muligheder for, at bygningerne med blandt andet minihal, bibliotek, faglokaler, basislokaler og samlingsrum i forskellige størrelser kan fungere som et centralt omdrejningspunkt for hele lokalsamfundet, fortæller projektleder Lene Neerup Melchiorsen fra Bascon.
Flere muligheder med adskilte fløje
Skolens opbygning med selvstændige fløje til to forskellige alderstrin knyttet op på det centrale, dobbelthøje og multianvendelige fællesareal, ’kilen’, tjener en række praktiske formål både i og uden for skoletiden. Mellem de forskellige bygningsfløje og funktioner giver store vinduespartier både godt dagslys og visuel kontakt. Alle disse idéer har været med til at give skolen et helt særligt visuelt og skulpturelt udtryk.
Fortsættes ...
- Netop det at skolens små og store elever har hver deres fløj er med til at skabe ekstra tryghed for de mindste og identitet for de større børn. Derudover giver de adskilte fløje bedre mulighed for at anvende dele af bygningerne til forskellige formål uden for skoletiden og om aftenen, uden at der er adgang til hele skolen. De mange store vinduer giver ikke bare lyse lokaler, men også udsyn til naturen og livet i lokalområdet, forklarer Lene Neerup Melchiorsen.
Grønlandsk klima giver udfordringer
Bascons arbejde med den nye skole begyndte allerede i 2005, hvor virksomheden udarbejdede og udbød projektet i totalentreprise for Grønlands Selvstyre, der efterfølgende overdrog projek-tet til den lokale kommune, Kommuneqarfik Sermersooq.
- Processen har været længere og budt på spændende og anderledes udfordringer, end det vi normalt møder i vores arbejde i Danmark. Den lange vinter og de klimatiske forhold på Grøn-land sætter sin naturlige dagsorden for en sådan byggeproces. Det kan eksempelvis betyde andre tidsmæssige og økonomiske forhold, fortæller Lene Neerup Melchiorsen.
Den nye skole blev officielt indviet den 5. september 2011 med to spor for elever fra 1.-7. klas-se. Senere er det planen, at skolen skal kunne udvides med et tredje spor fra 1.-10. klasse og med en fritidsordning. E. Pihl har været totalentreprenør på projektet med KHR Arkitekter A/S som arkitekt.
- mir
Tysk kvalitets siden 1860!
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Dansk importør af Bobcat
Tagdækkernes faldsikringssystem
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave
ATP har kun fået 2 procent af krav ind i kampen mod lønsvindel. Også venstrefløjen i Folketinget har nu fået øje på de voldsomme administrationsomkostninger i Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, der administreres af ATP.
Et gammelt landbrug kan danne rammen om fremtidens fjernvarme i Rønde. Sammen med Arkikon undersøger Rønde Fjernvarme, om bygningerne kan omdannes til et moderne, elektrificeret varmeværk, der også gavner lokalområdet
Projektet kommer til at trække på et bredt udsnit af koncernens kompetencer inden for både anlæg, beton, fundering og vandbygning – og skal beskytte den østjyske by mod forhøjet vandstand og stormflod