UgensErhverv.dk

Tilstandsrapporten siger intet om kloakker

Et kloakeftersyn med en tv-inspektion bør være en del af tilstandsrapporten, mener formanden for Kloakmestrenes TV-inspektion

15-11-2011

Da sommerens skybrud hærgede gader og kældre flere steder i landet, fik vi en forsmag på fremtidens sommervejr. Det stiller ifølge formanden for Kloakmestrenes TV-inspektion, Søren Christensen, større krav til kloaksystemernes konstruktion og tilstand.

- Især skal man som boligkøber være ekstra opmærksom på, om kloakker og afløb kan håndtere den enorme belastning, der sker ved skybrud og lignende - uden at der sker oversvømmelser eksempelvis af husets kælder.

Mange boligkøbere risikerer imidlertid at komme i klemme, fordi de alene læner sig op af de almindelige tilstandsrapporter, som ikke dækker kloakker.

- Tilstandsrapporten giver ingen garanti for tørre kældre i tilfælde af skybrud. Derfor bør kloakkerne fremover skrives ind i tilstandsrapporten, ligesom elinstallationer netop er blevet omfattet, siger Søren Christensen.

Det kan blive en dyr affære for både køber og sælger, hvis der er dårlige og fejlkonstruerede kloakker. Oprydning og istandsættelse efter oversvømmelse, reparation af kloakken og sikring mod yderligere oversvømmelser kan løbe op i adskillige hundrede tusinde kroner. Hertil kommer, at boligen kan gå hen at blive dyrere at forsikre fremover.

- Det er faktisk ekstra vigtigt at have fokus på netop afløbsinstallationer i forbindelse med en hushandel. Men hvis sælgeren sørger for at få et kloaktjek og en tv-rapport fra en certificeret virksomhed, har man som køber dokumentation for hvordan kloak- og afløbsinstallationers tilstand er. På den måde undgår man dyre og våde overraskelser, slutter Søren Christensen.

- mir

Brochurer

Affaldstilsyn er et kommunalt gebyr ta'-selv-bord

Affaldstilsyn er et kommunalt gebyr ta'-selv-bord

Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave

Administration af AFU sejler hos ATP

Administration af AFU sejler hos ATP

ATP har kun fået 2 procent af krav ind i kampen mod lønsvindel. Også venstrefløjen i Folketinget har nu fået øje på de voldsomme administrationsomkostninger i Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, der administreres af ATP.

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

For få elever hylder deres læreplads

For få elever hylder deres læreplads

Hvert år indstiller omkring 400 elever og lærlinge deres læreplads til priserne Årets Læreplads og Årets Innovative Læreplads. Nyt projekt skal få flere elever til at dele deres gode lærepladsoplevelser, så flere virksomheder kan komme med