UgensErhverv.dk

Isoleringstjek giver flere tømreropgaver

En ny tjekliste for isolering fra Go’ Energi skal få husejere til at forbedre klimaskærmen - og det kan være godt for tømrerne

09-11-2011

En stor kampagne fra Go’ Energi stiller året ud skarpt på isolering. Budskabet til danskerne er helt enkelt: Hold på varmen – få tjek på din isolering.

I den forbindelse har Go’ Energi udviklet en tjekliste for isolering, så husejere kan gennemgå deres huse og finde ud af, hvor de kan forbedre klimaskærmen. Tjeklisten guider husejerne gennem hele huset – ikke bare vægge og tag, men også vinduer, døre og gulve.

Listen giver husejerne kendskab til husets isoleringsgrad og mulige energiforbedringer. De kan vælge selv at gennemgå Tjeklisten eller bestille en professionel til at gøre det til en fast pris – et såkaldt Go’ Energi-tjek for isolering.

Begge dele vil føre til nye opgaver inden for en række håndværksfag – ikke mindst til tømrere. Det vurderer projektleder Martine Kildeby fra Go’ Energi, der står bag initiativet.

- F.eks. kan husejeren opdage, at det er en god idé at efterisolere under gulvet, udskifte døre eller renovere vinduerne og så bestille en tømrer til at udføre arbejdet. Tjeklisten er en oplagt kilde til nye opgaver for tømrere, og derfor anbefaler vi, at de henviser kunderne til Tjeklisten og linker til den fra deres hjemmeside, siger Martine Kildeby.

Tjeklisten for isolering finder husejerne på GoEnergi.dk/tjekliste-isolering.

Tømrere kan gennemgå huset
Hvis husejerne ikke selv har mod på at gennemgå huset efter Tjeklisten, kan man som tømrer gøre det for dem for 1.000 kr. Da Tjeklisten spænder over flere håndværksfag, skal du have energivejledernes klimaskærmskursus for at blive udbyder af Go’ Energi-tjek for isolering. Læs mere på energivejlederen.dk.

Som udbyder kommer man på listen på GoEnergi.dk, hvor husejerne nemt kan finde frem til håndværkerne og bestille et Go’ Energi-tjek.

- Konceptet er blevet til i dialog med branchens aktører og markedsføres massivt i tv, på nettet og via annoncer i november måned. Som håndværker kan man få endnu mere ud af kampagnen ved selv at sætte fokus på isolering i sin markedsføring, siger Martine Kildeby.

-tibu

Brochurer

Affaldstilsyn er et kommunalt gebyr ta'-selv-bord

Affaldstilsyn er et kommunalt gebyr ta'-selv-bord

Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave

Administration af AFU sejler hos ATP

Administration af AFU sejler hos ATP

ATP har kun fået 2 procent af krav ind i kampen mod lønsvindel. Også venstrefløjen i Folketinget har nu fået øje på de voldsomme administrationsomkostninger i Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, der administreres af ATP.

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

For få elever hylder deres læreplads

For få elever hylder deres læreplads

Hvert år indstiller omkring 400 elever og lærlinge deres læreplads til priserne Årets Læreplads og Årets Innovative Læreplads. Nyt projekt skal få flere elever til at dele deres gode lærepladsoplevelser, så flere virksomheder kan komme med