UgensErhverv.dk

Ny profil i spidsen for Gulvbranchen

Gulvbranchen har ansat Anders Hjorth Jensen som ny branchechef

09-11-2011

Gulvbranchen i Dansk Byggeri har fået ny chef. Det bliver den 46-årige Anders Hjorth Jensen, der kommer fra en stilling som projektleder i Go’Energi (tidligere Elsparefonden), hvor han dels har gennemført en række kampagner, og dels haft ansvaret for dialogen med samarbejdspartnere inden for både kommunale og private virksomheder.

- Jeg ser rigtig mange muligheder for, at Gulvbranchen kan udbygge sin rolle som den samlende faktor blandt leverandører og entreprenører på hele gulvområdet. Der er i dag et engageret og højt fagligt miljø i Gulvbranchen, og kunsten bliver at skabe endnu mere synlighed omkring de mange gode aktiviteter, der allerede foregår, siger Anders Hjorth Jensen.

Han har tidligere arbejdet som kommunikationsrådgiver i Geelmuyden.Kiese, hvilket giver ham gode forudsætninger for at skabe nogle aktuelle fortællinger om gulvet. Han har ligeledes været politisk medarbejder i Forbrugerrådet, hvor han blandt andet var nævnsmedlem i Byggeriets Ankenævn.

Fortsættes ...
Rivende udvikling
Set udefra er gulvbranchen særligt interessant, idet den er kendetegnet af både tradition og innovation fortæller Anders Hjorth Jensen:

- Der sker en rivende udvikling på materialesiden, hvilket igen giver nye spændende muligheder i forhold til fx forbedret indeklima og mindre miljøbelastning, når der skal lægges nye gulve i forbindelse med både nybyggeri og renovering. Det er denne type indsigter, vi skal have bredt ud i en større offentlighed.

Praktisk anlagt
Bungalowen fra 30’erne i Vanløse udgør den private ramme for Anders, hans kone Lisbeth samt børnene Karl og Frida på henholdsvis 12 og 14 år.
Anders Hjorth Jensen fortæller, at et hus af ældre årgang giver et naturligt forhold til byggeriets forskellige fag:

- Vi har boet i huset i 10 år, og har efterhånden været rundt om de fleste bygningsdele – også gulvene. Jeg er selv praktisk anlagt, og jeg interesserer mig for byggeri og håndværk. Derfor glæder jeg mig også til at møde gulvbranchens medlemmer.

- mir

Brochurer

Affaldstilsyn er et kommunalt gebyr ta'-selv-bord

Affaldstilsyn er et kommunalt gebyr ta'-selv-bord

Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave

Administration af AFU sejler hos ATP

Administration af AFU sejler hos ATP

ATP har kun fået 2 procent af krav ind i kampen mod lønsvindel. Også venstrefløjen i Folketinget har nu fået øje på de voldsomme administrationsomkostninger i Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, der administreres af ATP.

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

For få elever hylder deres læreplads

For få elever hylder deres læreplads

Hvert år indstiller omkring 400 elever og lærlinge deres læreplads til priserne Årets Læreplads og Årets Innovative Læreplads. Nyt projekt skal få flere elever til at dele deres gode lærepladsoplevelser, så flere virksomheder kan komme med