UgensErhverv.dk

Håndværkerbranchen til regeringen: Skynd jer

Virksomheder og organisationer appellerer til regeringen om at fremrykke det omtalte energitilskud

07-11-2011

Selv om regeringen har besluttet at forlænge boligjobordningen med håndværkerfradraget til udgangen af 2012, er der behov for en afklaring på, hvornår energirenoveringstilskuddet vil blive søsat.

Oprindelig skulle energiordningen træde i kraft i starten af 2012, men nu er den udskudt med et år til 2013. I håndværkerbranchen frygter man, at det hele går i stå på et tidspunkt i det nye år, hvis regeringen ikke nøje planlægger indfasningen af energitilskuddet.

- Regeringen skal skynde sig, og energitilskuddet skal sættes i søen, når det er klarlagt, gerne i begyndelsen af 2012. Dermed kan ordningen løbe sideløbende med håndværkerfradraget, hvilket ville medføre en dobbelt effekt i forhold til at kickstarte økonomien. Samtidig undgår man stop and go-effekten, hvor folk ikke ved, hvilken puljen de skal vælge imellem. Så politikerne skal sætte turbo på energitilskuddet, siger Frank Korsholm, politisk chef i Håndværksrådet, til 3byggetilbud.dk.

Dansk Erhverv bakker udmeldingen op om at fremrykke energitilskuddet, og ifølge politisk cheføkonom Bo Sandberg skal der senest være en afklaring om energipuljen til sommer.

Alt vil gå i stå
Hos virksomheden Klimadan, der sælger varmeanlæg, appellerer man til regeringen om at sætte gang i renoveringstilskuddet i 2012, og så kan tilskuddet komme med tilbagevirkende kraft i 2013. Dermed kan man hurtigere komme i gang med at energirenovere.

- Nu får vi svært ved at sælge vores produkter, fordi folk venter på energipuljen i 2013. Vi har opgraderet vores lager med varmeanlæg, fordi vi regnede med, at energitilskuddet ville komme inden for få måneder. Nu når det ikke sker, kan det betyde, at det går i stå, og så kan man regne ud, hvad det betyder for vores virksomhed. Jeg ved også, at mange virksomheder har annonceret med det kommende tilskud, men nu får de ikke noget for deres penge, siger direktør Poul Albrechtsen, der forventede at sælge 500 ekstra varmeanlæg, hvis energitilskuddet var kommet i 2012.



Venter med spænding
Aktiv Sol, der blandt andet sælger solcelleanlæg, så også gerne, at energitilskuddet allerede blev indført til foråret, og at pengene så kom med tilbagevirkende kraft i 2013.

- Det kunne være storartet. Så ville vi få rygende travlt, hvilket ville betyde, at vi skulle ud at ansætte flere medarbejdere. Vi afventer med spænding, siger salgschef Frank Hartvig Jørgensen.

Erhvervs- og vækstministeriet understreger overfor 3byggetilbud.dk, at det som erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) har meldt ud omkring udskydelsen af energitilskuddet, står ved magt. Dermed er der på nuværende tidspunkt ikke udsigt til, at energitilskuddet hurtigere bliver indført.

-los

Brochurer

Affaldstilsyn er et kommunalt gebyr ta'-selv-bord

Affaldstilsyn er et kommunalt gebyr ta'-selv-bord

Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave

Administration af AFU sejler hos ATP

Administration af AFU sejler hos ATP

ATP har kun fået 2 procent af krav ind i kampen mod lønsvindel. Også venstrefløjen i Folketinget har nu fået øje på de voldsomme administrationsomkostninger i Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, der administreres af ATP.

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

For få elever hylder deres læreplads

For få elever hylder deres læreplads

Hvert år indstiller omkring 400 elever og lærlinge deres læreplads til priserne Årets Læreplads og Årets Innovative Læreplads. Nyt projekt skal få flere elever til at dele deres gode lærepladsoplevelser, så flere virksomheder kan komme med