UgensErhverv.dk

Husk indeklimaet i jagten på energigevinsterne

Der arbejdes på en dansk certificeringsordning for energirigtigt og bæredygtigt byggeri. Men glem ikke indeklimaet, for så er gevinsten væk, lyder advarslen fra Dansk Ventilation

07-11-2011

Green Building Council Denmark (GBCD) arbejder på en dansk certificeringsordning for energirigtigt og bæredygtigt byggeri. Men man må ikke glemme indeklimaet. For så er gevinsten væk, lyder advarslen fra Dansk Ventilation

En ny europæisk undersøgelse foretaget af EURO Institute of Real Estate Management viser, at der er en klar sammenhæng mellem at bygge energirigtigt og bæredygtigt og større lejeindtægter på udlejningsejendomme.

En reduktion af CO2-udledningen fra bygningens drift på en procent giver som tommelfingerregel en øget lejeindtægt på en procent. Så der er al mulig grund til at tænke i bæredygtighed, når der skal renoveres eller bygges nyt.

Man må bare ikke i jagten på den hurtige energigevinst glemme indeklimaet, lyder advarslen fra brancheorganisationen Dansk Ventilation.

- For hvad er lavt energiforbrug værd, hvis prisen er dårligt indeklima med øget sygelighed og lavere effektivitet til følge for de mennesker der skal bo eller arbejde i bygningen, spørger direktør for Dansk Ventilation, Christen Galsgaard, der derfor har en opfordring til Green Building Council Denmark (GBCD), der i øjeblikket arbejder på en dansk certificeringsmodel for bæredygtige bygninger.

- Vi ved af gode grunde ikke hvad certificeringsordningen kommer til at bestå af, men vil appellere til, at man tænker indeklimaet med som en væsentlig del af helhedsbetragtningen. GBCD understreger på deres hjemmeside, at der er tre fokusområder inden for en bæredygtig udvikling: Miljø, det sociale og økonomi, siger Christen Galsgaard.

Fortsættes ....

Han påpeger, at bæredygtighed således er mere end blot energi eller miljø. Med et bæredygtigt fokus samler man begreberne og arbejder målrettet mod at forbedre tilstanden inden for alle områder.

- Men det er min opfattelse, at der mangler en helt klar angivelse af, at bygningens indeklima er en meget vigtig faktor for en livscyklusvurdering – og indeklimaets kvalitet skal med i de økonomiske beregninger, siger Christen Galsgaard, der opfordrer GBCD til at skele til den indeklimastandard, DS 3033, der allerede findes.

- Jeg kunne godt ønske mig, at GBCD vil støtte sig til den. Og at indeklimaet indgår i bygningernes livscyklusvurderinger og bliver fremhævet som en meget vigtig brik i et bæredygtigt byggeri, siger han.

Bliver indeklimaet ikke tænkt ind i byggeprojekterne fra starten, så risikerer bygningsejerne, at den forventede øgede lejeindtægt forsvinder som damp i emhætten.

- Hvis man tænker ordentlig ventilation ind i projektet fra starten, så er omkostningerne yderst begrænsede. Men skal man efterfølgende til at lappe og konstruere sig ud af problemer med særløsninger, så bliver det hurtigt meget dyrt og væsentligt mere besværligt, siger Christen Galsgaard.

- mir

Brochurer

Affaldstilsyn er et kommunalt gebyr ta'-selv-bord

Affaldstilsyn er et kommunalt gebyr ta'-selv-bord

Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave

Administration af AFU sejler hos ATP

Administration af AFU sejler hos ATP

ATP har kun fået 2 procent af krav ind i kampen mod lønsvindel. Også venstrefløjen i Folketinget har nu fået øje på de voldsomme administrationsomkostninger i Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, der administreres af ATP.

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

For få elever hylder deres læreplads

For få elever hylder deres læreplads

Hvert år indstiller omkring 400 elever og lærlinge deres læreplads til priserne Årets Læreplads og Årets Innovative Læreplads. Nyt projekt skal få flere elever til at dele deres gode lærepladsoplevelser, så flere virksomheder kan komme med