Ege Tæpper åbner et datterselskab i Shanghai med henblik på at etablere sig på det kinesiske marked
02-11-2011
Midt i en tid hvor mange taler om krise, har den danske tæppeproducent egetæpper valgt at satse på udbygning af virksomhedens salgsorganisation. I den forbindelse åbner virksomheden et datterselskab i Shanghai med henblik på at etablere sig på det kinesiske marked.
- Vi er en del af byggeindustrien, og når den ligger stille, mærker vi det naturligvis også på salget af vores tæpper. Vi tror på, at vi på den lange bane kan sikre vores vækst ved at investere i nye vækstmarkeder, såsom Kina, fortæller egetæppers administrerende direktør Svend Aage Færch Nielsen.
Produktion på danske fabrikker
egetæpper har i første omgang udstationeret en dansk direktør i Shanghai, som skal stå for etableringen af datterselskabet. Hele tæppeproduktionen bevares på virksomhedens danske fabrikker.
Fortsættes ...
- Vi går nok lidt mod strømmen, når vi vælger fortsat at producere vores tæpper i Danmark. Men vi mener rent faktisk, at det er nødvendigt for at kunne fastholde den gode kvalitet og det høje serviceniveau, som vi er kendte for, fortæller Svend Aage Færch Nielsen.
Fokus på skræddersyet design
En af egetæppers helt store forcer på det asiatiske marked bliver evnen til at tilbyde løsninger, der er skræddersyet til kundens behov, og de første ordrer på danske tæpper er da også allerede tikket ind. Heriblandt kan nævnes Rolex’ flagskibsbutik i Shanghai og et Hilton hotel i Wuxi.
- Det asiatiske marked udgør et kæmpe potentiale for os, og vi tror på, at væksten i Asien bliver større, end den gør andre steder. Derfor retter vi vores fokus mod netop denne region. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi står overfor en kæmpe udfordring. Vi bevæger os ind på et marked med massiv konkurrence fra lokale producenter, og vi skal finde vores egen niche, fortæller han.
egetæpper oplevede i første kvartal af 2011/2012 fremgang på trods af et marked, der på mange måder er præget af krise.
- Som mange andre virksomheder mærker vi også krisen på en del af vores markeder. De tilpasninger vi har foretaget de sidste år samt satsningen på produktudvikling og udbygning af vores salgsorganisation, giver os et godt udgangspunkt for den kommende tid. Så selvom om vi ikke kommer til at se en stor vækst i salget til det kinesiske marked lige med det samme, så mener vi, at vi på den lange bane gør rigtigt i at investere netop her, siger Svend Aage Færch Nielsen.
- mir
Vinduer, døre, trapper og kviste
Nedbrydning og Miljøsanering
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Tagdækkernes faldsikringssystem
Tysk kvalitets siden 1860!
Dansk importør af Bobcat
Læs september 2026 udgaven her
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Med timepriser på mellem 700 - og 1.000 kroner er det, der skulle have været en vejledning om affaldssortering, blevet et kommunalt ta'-selv-bord for gebyrer med forskellige satser for nøjagtigt den samme opgave
ATP har kun fået 2 procent af krav ind i kampen mod lønsvindel. Også venstrefløjen i Folketinget har nu fået øje på de voldsomme administrationsomkostninger i Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, der administreres af ATP.
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Hvert år indstiller omkring 400 elever og lærlinge deres læreplads til priserne Årets Læreplads og Årets Innovative Læreplads. Nyt projekt skal få flere elever til at dele deres gode lærepladsoplevelser, så flere virksomheder kan komme med