UgensErhverv.dk

Drømme-uge for byggefirma i Herning

Jørgen Friis Poulsen a/s i Herning har på blot én uge landet tre store projekter på til sammen 98 millioner kroner

20-10-2011

På en enkelt uge er det lykkedes byggefirmaet Jørgen Friis Poulsen a/s (JFP) i Herning at lukke tre store projekter med en værdi på i alt 98 millioner kroner eksklusiv moms.

Det drejer sig om opførelsen af 33 rækkeboliger i Skødstrup nord for Aarhus i totalentreprise for Østjysk Boligadministration, om byggeriet af 1.700 kvm. administration og 13.900 kvm. lagerhaller i Holstebro i hovedentreprise for virksomheden Rexholm samt om til- og ombygning af Viborg Gymnasium og HF.

Den store ordretilgang glæder direktør Jesper Friis Poulsen, som især er tilfreds med, at kunderne ikke kun vælger JFP på grund af prisen:

- Det handler i lige så høj grad om god kvalitet, effektiv projektstyring og levering til tiden. Vi bliver i stigende grad valgt på baggrund af vores erfaring og ekspertise samt det faktum, at vi har vist stabilitet og styrke i krisetider, forklarer Jesper Friis Poulsen.

Hos JFP har man samtidig valgt at udføre stadigt flere opgaver med kolleger som underleverandører eller samarbejdspartnere. Det er med til at sikre stor fleksibilitet og øget kapacitet i en håndevending. Den faste stab hos JFP tæller omkring 60 timelønnede og 27 funktionærer.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

Ifølge by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) har flere kommuner stillet skærpede planlægningsmæssige afstandskrav i deres lokalplaner

Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

En ny analyse anslår den samlede mængde bygge- og anlægsaffald til omkring 7,5 mio. ton om året – cirka 3 mio. ton mere end registreret i den nationale statistik. Kun 23 procent bliver genanvendt og bearbejdet og kan indgå i nye produkter

Er du klar til Agromek 2026?

Er du klar til Agromek 2026?

Fra gravemaskiner og læssemaskiner til elektrificering og digital maskinstyring. Agromek stiller skarpt på udviklingen inden for entreprenør, vej og park, når udstillere og branchefolk mødes til fire dage med nyheder, faglige aktiviteter og