UgensErhverv.dk

NCC fornyer 6 km kloak i Strøby

I denne uge påbegynder NCC Construction saneringen af afløbsledninger i Strøby Ladeplads på Stevns.

20-10-2011

I denne uge påbegynder NCC Construction saneringen af afløbsledninger i Strøby Ladeplads på Stevns. Arbejdet foregår med den nyeste teknologi og derfor stort set uden gravearbejde.

Når kloaknettet slides i stykker, risikerer rørene at falde sammen, så man er nødt til at grave dem op og anlægge nye. Den situation har Stevns Forsyning A/S undgået i Strøby, hvor man i god tid har foretaget tv-inspektion af afløbsledningerne i området og derfor har valgt at sætte ind nu med en såkaldt foring af rørene.

Operationen har ligheder med en ballonudvidelse på hospitalet. Igennem nogle få åbninger i ledningsnettet indfører NCC foringsmateriale i form af nye rør i alle kloakledningerne. Disse nye udvides, så de ligger helt tæt til de gamle rør, ved hjælp af varmt damptryk. Under processen vil det til tider se ud som om der kommer ”røg” op af kloakken, men der er reelt tale om harmløs vanddamp.

Slutresultatet er i princippet nye rør inde i de gamle.

- Vi anvender Omegaliner, som sætter en ny standard for ledningsfornyelse. Det er utroligt miljøvenligt, fordi materialet er helt styrenfrit. Samtidig giver det meget mindre gravearbejde, så vi kan arbejde hurtigere, og dermed er vi til mindst muligt gene for beboerne i området, forklarer Brian Bryder Rasmussen, senior projektchef i NCC.

Arbejdet er planlagt til at løbe frem til udgangen af 2011. Beboerne i området vil modtage omdelte informationer om, hvornår der skal renoveres tæt på deres ejendom.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

Ifølge by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) har flere kommuner stillet skærpede planlægningsmæssige afstandskrav i deres lokalplaner

Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

En ny analyse anslår den samlede mængde bygge- og anlægsaffald til omkring 7,5 mio. ton om året – cirka 3 mio. ton mere end registreret i den nationale statistik. Kun 23 procent bliver genanvendt og bearbejdet og kan indgå i nye produkter

Er du klar til Agromek 2026?

Er du klar til Agromek 2026?

Fra gravemaskiner og læssemaskiner til elektrificering og digital maskinstyring. Agromek stiller skarpt på udviklingen inden for entreprenør, vej og park, når udstillere og branchefolk mødes til fire dage med nyheder, faglige aktiviteter og