UgensErhverv.dk

Rimelig sikkerhed på danske byggepladser

Europæisk undersøgelse viser, at danske byggepladser klarer sig pænt, men heller ikke mere.

19-04-2005

Europæisk undersøgelse viser, at danske byggepladser klarer sig pænt, men heller ikke mere.


Det står ikke så skidt til med sikkerheden på de danske byggepladser, viser en europæisk arbejdstilsyns-undersøgelse. Danmark klarer sig bedre end gennemsnittet, men der er stadig for mange ulykker, mener Arbejdstilsynet.

Bag undersøgelsen står arbejdstilsynene i 17 europæiske lande. I 2004 gennemførte de en række aktioner, der især satte fokus på fald fra højder, transport og faldende genstande på byggepladserne.

I alt gennemførte de 17.000 besøg - heraf var der 528 besøg på danske byggepladser.
Og på de danske byggepladser var der markant færre steder, hvor det var nødvendigt for AT at udstede påbud, forbud og administrative bøder, end på byggepladser i de andre lande i gennemsnit. Både for de små, mellemstore, større og helt store bygge- og anlægsvirksomheder.

Direktør i Arbejdstilsynet Jens Jensen er glad for tallene, men han understreger, at der stadig er meget, der kan gøres bedre på de danske byggepladser.

- Det er glædeligt, at danske byggepladser ser ud til at være bedre til at overholde den nationale lovgivning end gennemsnittet i Europa. Vi kan også se en tendens til, at sikkerheden, når det drejer sig om fald fra højden, transport og faldende genstande, er noget bedre i Danmark end gennemsnittet i Europa. Men der sker stadig alt for mange alvorlige ulykker på byggepladserne herhjemme. Det er derfor vigtigt, at branchens arbejdsgivere og de ansatte fortsat sætter fokus på arbejdsmiljøproblemerne, der er på mange byggepladser, udtaler direktøren.

Tallene fra undersøgelsen viser, at der stadig er alvorlige overtrædelser på de danske byggepladser. Blandt andet havde 12 procent af de besøgte danske byggepladser ikke en ordentlig sikring mod fald fra højden, og 7 procent havde ikke tilstrækkelig forebyggelse mod faldende genstande.
-ls.

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej