UgensErhverv.dk

Fremtidens vinduer kan fås nu

Allerede nu kan man købe vinduer der lever op til de forventede energikrav i 2020

14-10-2011

Energikravene til nye vinduer skærpes i disse år markant og bliver det yderligere frem mod 2020. På denne baggrund arbejdes der i den danske vinduesindustri intenst med nye konstruktioner og materialesammensætninger, så man kan fremtidssikre sine produkter og leve op til kommende krav til energioptimering.

En af de virksomheder, der er længst fremme, er Hvidbjerg Vinduet, der er en af Danmarks største vinduesproducenter. Nu tager man et yderligere teknologi-skridt frem med en helt ny serie vinduer, der kombinerer tre forskellige materialer og 3-lags energivinduer.

Hvidbjerg Vinduet kalder den nye serie for Alux-e. Dermed antyder man, at der er tale om en videreudvikling af de traditionelle træ-aluminium vinduer, som man har haft stor succes med.
Alux-e-vinduet består yderst af en klimaskærm i vejbestandig og næsten vedligeholdelsesfri aluminium. I midten er indbygget en speciel designet profil i komposit med isolerende kamre og inderst mod boligen afsluttes vinduet med en karm- og rammekonstruktion i ægte fyrretræ.

Denne opbygning sammen med 3-lags energiruder betyder, at man kan møde de strengeste energikrav og eksempelvis allerede opfylder kravene til Klasse A i det bygningsreglement, der vil være gældende fra 2020. Samtidig undgår man effektivt problemer med kuldebroer.

”fortsætter…”


- Der er ikke tale om en erstatning for vore traditionelle træ-alu-vinduer, men et supplement, så bygherre og arkitekt allerede nu kan vælge den optimale energiløsning og dermed møde de krav myndighederne vil stille i en ikke fjern fremtid, siger Claus Arberg, adm. direktør for Hvidbjerg Vinduet A/S.

De nye vinduer i Alux-e-serien er klassisk designede med slanke karm- og rammeprofiler, der gør dem velegnede til såvel nybyggeri og som til renoveringsopgaver, hvor de let kan indpasses i byggestil og arkitektur.

Hvidbjerg Vinduet har i over 35 år fremstillet vinduer på egne fabrikker i Danmark og alle produkter er kvalitetscertificerede i henhold til DVC (Dansk Vinduescertificering) og CE-mærkede.

tøtte

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

For få elever hylder deres læreplads

For få elever hylder deres læreplads

Hvert år indstiller omkring 400 elever og lærlinge deres læreplads til priserne Årets Læreplads og Årets Innovative Læreplads. Nyt projekt skal få flere elever til at dele deres gode lærepladsoplevelser, så flere virksomheder kan komme med

Danske ingeniørers viden om grønne løsninger er i høj kurs i udlandet

Danske ingeniørers viden om grønne løsninger er i høj kurs i udlandet

De danske rådgivende ingeniørvirksomheder eksporterede i 2025 løsninger inden for klima, energi, vand og miljø for 1,3 milliarder kroner. En stigning på knap 20 procent på et år, viser nye tal fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI

Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

Ifølge by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) har flere kommuner stillet skærpede planlægningsmæssige afstandskrav i deres lokalplaner