UgensErhverv.dk

Ny designserie til badet

Brødrene Dahl lancerer private label-serie i italiensk design

13-10-2011

Day by Day er en komplet badeværelsesserie designet af den italienske designer Nilo Gioacchini for Brødrene Dahl. Den nye private label-serie er tidløst design og henvender sig til alle, der ønsker et enkelt og smukt badeværelse.

Med lanceringen af Day by Day-serien giver Brødrene Dahl sit eget badeværelseskoncept, Alterna, et mærkbart designløft. Danmarks største VVS-grossist er kendt som leverandør af alle de kendte mærkevarer til de danske badeværelser, men har også i en årrække haft sit eget prisvenlige Alterna-koncept i sortimentet. Nu er den italienske designer Nilo Gioacchini koblet på Alterna, og det har resulteret i den designmæssigt stærke Day by Day-serie.

Der er kælet for formgivning og udtryk i Day by Day-serien, der prismæssigt ligger under eller er på niveau med klassiske mærkevareserier. Kvalitetsmæssigt er der ingen forskel, og den nye badeværelsesserie forventes derfor at appellere til mange danske boligejere.

”fortsætter…”


- Alterna er et af vores mest populære private label koncepter. Det har været på markedet siden 2005 og er meget efterspurgt i projektsalg. Den eksisterende Alterna-serie fortsætter på markedet sideløbende med Day by Day-serien, som primært henvender sig til private boligejere. Boligejerne vil gerne have design, og derfor har vi samarbejdet tæt med Nilo Gioacchini om formgivningen af hvert enkelt produkt i serien, siger Brødrene Dahls kategori- og indkøbsdirektør Jan Warrer.

Brødrene Dahl mærker en voksende interesse for private label produkter og intensiverer
derfor sin indsats på dette felt.

- Der er mange fordele ved, at vi som grossist selv er med til at udvikle produkterne. Vi ved, hvad der efterspørges i markedet, og samtidig har vi indgående kendskab til, hvilke producenter der er allerbedst til at fremstille bestemte produkter.

Derfor kan vi få produceret kvalitetsprodukter i den udformning, forbrugerne efterspørger, hos de kendte mærkevareleverandører, men til en anden pris. Den besparelse sender vi videre til forbrugerne siger Jan Warrer.

Den nye Day by Day-serie er udviklet i et tværeuropæisk samarbejde under Saint-Gobain paraplyen. Hele 8 lande har deltaget i udviklingsprocessen, som således har trukket på en meget stor viden om forbrugernes behov.

Day by Day-serien rummer alt til badeværelset – fra møbler, spejle og tilbehør til toiletter, armaturer og badekar. Alle dele fås i flere forskellige udgaver, men er designet så de kan kombineres på kryds og tværs og stadig give et harmonisk resultat. Alt er fremstillet hos producenter, som Brødrene Dahl kender for deres høje kvalitet i forbindelse med kendte mærkevarer.

Day by Day-serien kan ses i Brødrene Dahls otte Bad & Design butikker fra uge 42.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

Ifølge by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) har flere kommuner stillet skærpede planlægningsmæssige afstandskrav i deres lokalplaner

Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

En ny analyse anslår den samlede mængde bygge- og anlægsaffald til omkring 7,5 mio. ton om året – cirka 3 mio. ton mere end registreret i den nationale statistik. Kun 23 procent bliver genanvendt og bearbejdet og kan indgå i nye produkter

EU vil ændre spilleregler for standarder

EU vil ændre spilleregler for standarder

Der er ifølge DI byggeri nye regler på vej for de standarder, som virksomheder bruger til at dokumentere, at deres produkter lever op til EU-reglerne