UgensErhverv.dk

Intens interesse for supersygehus

Fire timer langt informationsmøde om nyt sygehus i Aarhus godt besøgt af entreprenører, byggefirmaer, rådgivere og leverandører

06-10-2011

Da godt 280 tilmeldte deltagere af entreprenører, byggefirmaer, rådgivere og leverandører forleden havde taget plads til et 4 timer langt informationsmøde i et af Universitetshospitalets auditorier i Aarhus, blev der lyttet godt efter.

Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU) havde sammen med Dansk Byggeri indbudt byggebranchen til at få et mere præcist indblik i både det enormt store byggeri, der går i gang fra næste sommer og frem til udgangen af 2018 samt de vilkår, der bliver for at deltage i licitationerne.

Det er planlagt at nybyggeriet i DNU udbydes som 11 storentrepriser i størrelsesordnen fra ca. 7.000 kvm. til 36.000 kvm. Kontraktsproget bliver dansk. Og der bliver tale om en digital udbudsproces via hjemmesiden www.eu-supply.com.

Ingen af de fremmødte fandt anledning til uddybende spørgsmål efter de 3 bygherre-repræsentanter sundhedsdirektør Ole Thomsen, Region Midtjylland, projektdirektør Frank Skriver Mikkelsen, DNU og cheflæge Claus Thomsen, Aarhus Universitetshospital havde holdt deres indlæg og fortalt om økonomi, rammer og indhold i fremtidens hospital.

Til gengæld var der flere, der opsøgte repræsentanterne fra den gennemgående rådgiver; Rådgivergruppen DNU I/S, som efter en pause, fortalte mere detalieret om gennemførelsesplanen, udbudsstrategien og de arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige krav, der bliver tale om på den kommende byggeplads.

”fortsætter…”


Dansk Byggeri ledede mødet og chefkonsulent Flemming Grangaard fortalte om kurser i byggeriets digitale processer, som bliver udbudt til medlemmer, der ønsker at opkvalificere sine kompetencer forud for udbudsprocessen.

Desuden kunne deltagerne møde det nye hospitalsbyggeri i Vest, DNV (Gødstrup) samt repræsentanter fra BABEL (Bygge- og AnlægsBranchens Evaluerings og Læringscenter).
Alle indlæg fra informationsmødet kan ses på DNU-projektets hjemmeside. Herfra bliver der også adgang til en digital ”legeplads” for entreprenører, der vil se, hvordan eu-supply virker i praksis.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

Ifølge by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) har flere kommuner stillet skærpede planlægningsmæssige afstandskrav i deres lokalplaner

Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

En ny analyse anslår den samlede mængde bygge- og anlægsaffald til omkring 7,5 mio. ton om året – cirka 3 mio. ton mere end registreret i den nationale statistik. Kun 23 procent bliver genanvendt og bearbejdet og kan indgå i nye produkter

EU vil ændre spilleregler for standarder

EU vil ændre spilleregler for standarder

Der er ifølge DI byggeri nye regler på vej for de standarder, som virksomheder bruger til at dokumentere, at deres produkter lever op til EU-reglerne