UgensErhverv.dk

3F: Realistisk regeringsgrundlag

3F er tilfreds med, at der nu bliver udstukket en ny politisk kurs for Danmark, der skal skabe optimisme, vækst og ny tro på fremtiden

04-10-2011

Danmarks største fagforbund, 3F, byder den nye regering velkommen. I 3F er der tilfredshed med, at der nu bliver udstukket en ny politisk kurs for Danmark, der skal skabe optimisme, vækst og ny tro på fremtiden.

Helt centralt i det nye regeringsgrundlag er, at der skal skabes nye arbejdspladser og vækst i Danmark. Det glæder forbundsformanden i 3F, Poul Erik Skov Christensen:

- Jeg er utrolig glad for, at Danmark nu har fået en regering, der reelt vil sætte vækst og beskæftigelse på dagsordenen. Der er ingen tvivl om, at fremrykningen af offentlige investeringer som omtalt i regeringsgrundlaget, vil have en stor effekt – ikke mindst for de grupper på arbejdsmarkedet, som 3F repræsenterer.

3F er tilfreds med, at regeringen vil tage fast hånd om uddannelse. Det gælder både i form af flere uddannelsespladser til unge og en uddannelsesgaranti på erhvervsuddannelserne – med sikkerhed for praktikpladser. Det er også glædeligt, at regeringen vil fokusere på at give mere uddannelse til dem, der har fået mindst uddannelse, særligt kompetencegivende uddannelse til ufaglærte.

”fortsætter…”



Poul Erik Skov Christensen glæder sig også over, at social dumping er med i regeringsgrundlaget.

- Det ligner ikke noget, at hele brancher skal undergraves af plat og svindel og billig arbejdskraft, mens tusindvis af danskere går ledige. Det skal der sættes en stopper for.”
Efterløn og dagpenge var to af den netop afsluttede valgkamps hovedtemaer.

- Der kan ikke være nogen i Danmark, der er i tvivl om, hvad jeg og 3F mener, om den Tilbagetrækningsreform, der nu vil blive udmøntet. Utroligt mange af medlemmerne i 3F vil være skuffede. Det forstår jeg godt. Men vælgernes sammensætning af Folketinget betyder imidlertid, at der er flertal for en afskaffelse af efterlønnen, som vi kender den. Det kan hverken vi eller Helle Thorning-Schmidt lave om på.

Poul Erik Skov Christensen peger på, at 3F nu vil forfølge de løfter, som partierne bag Tilbagetrækningsreformen har givet, så konsekvenserne for helt almindelige lønmodtagere mindskes i størst muligt omfang:

- Det handler om mange ting. Men et sted en ny regering skal tage fat, er i forhold til nedslidning og reelt at skabe muligheder for seniorer på arbejdsmarkedet, siger Poul Erik Skov Christensen.

Han glæder sig over, at regeringen vil sikre tusindvis af arbejdsløse mulighed for dagpenge i yderligere et halvt år.

- Det er en kæmpemæssig håndsrækning til de mennesker, der ellers måtte se hele deres forsørgelsesgrundlag forsvinde. Udskydelsen på et halvt år giver større tryghed til en stor gruppe danskere. Men vi har stadig en stor udfordring foran os. Udskydelsen gør det ikke alene. Der skal skabes nye job til dem, der i øjeblikket er i arbejdsløshedskøen, siger Poul Erik Skov Christensen, der gerne vil diskutere en ny arbejdsmarkedspolitik med ordentlige tilbud og uddannelse til de grupper på arbejdsmarkedet, der har størst risiko for arbejdsløshed.

- Vi tager imod invitationen til trepartsdrøftelser. Jeg glæder mig over, at arbejdsmarkedets parter atter inviteres til at løse nogle af landets udfordringer. Det er godt for den danske model, for vi står overfor en række udfordringer, som vi må løse i fællesskab. Det gælder politikerne på Christiansborg, arbejdsgiverne og os lønmodtagere.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

Ifølge by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) har flere kommuner stillet skærpede planlægningsmæssige afstandskrav i deres lokalplaner

Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

En ny analyse anslår den samlede mængde bygge- og anlægsaffald til omkring 7,5 mio. ton om året – cirka 3 mio. ton mere end registreret i den nationale statistik. Kun 23 procent bliver genanvendt og bearbejdet og kan indgå i nye produkter

EU vil ændre spilleregler for standarder

EU vil ændre spilleregler for standarder

Der er ifølge DI byggeri nye regler på vej for de standarder, som virksomheder bruger til at dokumentere, at deres produkter lever op til EU-reglerne