UgensErhverv.dk

Svensk stålgigant til Odense

Svensk stålgigant samler sine danske aktiviteter i Odense

27-09-2011

Nordens største distributør af stål og metaller etablerer nyt dansk hovedkontor i Odense – lageret og servicecentret fortsætter uændret i Taulov

Stål- og metalgrossisten Tibnor A/S flytter pr. 1. oktober sit danske hovedkontor fra Brøndby til Klokkestøbervej 18, Odense M. Samtidig lukkes de hidtidige salgskontorer i Viby J. og Odense S.

Tibnor A/S indgår i en stor svensk koncern, som sælger sine produkter til industrikunder i hele Danmark – blandt andet til mange af vindmølleindustriens underleverandører.

- Vi har af praktiske grunde valgt at samle de tre hidtidige kontorer på en ny adresse her i Odense, siger adm. direktør Søren Pliniussen.

- Ved at samle aktiviteterne midt i landet opnår vi nogle geografiske fordele, fordi hovedparten af vores kunder befinder sig vest for Storebælt. Og da vores lager og servicecenter i Taulov allerede ligger optimalt, sker der ingen ændringer med det.

”fortsætter…”


Søren Pliniussen forklarer, at firmaet fremover kan yde en bedre kundebetjening, når alle specialister er samlet. Det betyder nemlig, at kunderne fremover kun behøver at henvende sig ét sted.

- De ansatte vil dermed kunne arbejde mere rationelt samtidig med, at Tibnor får lettere ved at tilbyde kunderne flere færdige løsninger og en højere forædling af de enkelte varer.

Et par dobbeltfunktioner overflødiggøres som følge af flytningen til Odense. Det betyder, at vi i den danske del af Tibnor fremover har 30 medarbejdere i stedet for 35, oplyser direktøren.

Det danske Tibnor A/S ejes af Tibnor AB og indgår i det svenske stålværk SSAB, som er Nordens største distributør af stål og metaller. Tibnor-koncernen har i alt ca. 1.000 ansatte i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bygherrer kan komme i klemme med byggeskadeforsikring

Bygherrer kan komme i klemme med byggeskadeforsikring

Byggeprojekter kan ikke - selv om kravet til byggeskadeforsikringen ophører ved årsskiftet - igangsættes uden byggeskadeforsikring for det pågældende byggeri

Kommuner SKAL modtage privat asbestaffald

Kommuner SKAL modtage privat asbestaffald

De 98 kommuner skal stille mindst én genbrugsplads til rådighed for private boligejeres asbestaffald

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne