Reklamespots med lyde og lugte kan blive næste våben i kampen om kunderne i butikken.
15-04-2005
Begynder kunderne pludselig at savle og se sultne ud, når de passerer afdelingen med grilludstyr eller at fløjte som en solsort i haveafdelingen, så er det ikke fordi en mystisk virus er i omløb.
De reagerer bare instinktivt på det nyeste splash indenfor butiksreklame; kundestyrede afspilninger af lyd og duftspots.
- Et budskab får langt større effekt, når der tales til vores sanser. Synssansen er den kunderne traditionelt påvirkes gennem, men det er så almindeligt, at det er svært at sælge noget ekstra bare ved at sætte et nyt tilbudsskilt op. Derfor kan lyd- og duftoplevelser virke meget stærkere og blive den næste trend inden for butiksreklame, mener direktør Jacob Vestergaard fra Indoor Marketing i Odense.
Firmaet har er specialister i butiksreklamer og udvikler i øjeblikket på et lydspot, der skal bruges i Bilkas havecentre.
- Det er en reklame for Prodana græsfrø, hvor der skal starte en lydsekvens, når kunderne passerer en bevægelsessensor ved reklamen, som placeres ved en endegavl. Da det er græsfrø, der skal reklameres for, er det oplagt at skabe lydbilleder med en plæneklipper, der kører i haven, eller et skrig fra Superliga-stadionet, hvor de bruger frøene til banerne, siger Jakob Vestergaard.
Lydapparatet består af en bevægelsessensor og en chip med en MP3-fil koblet til et par højtalere. Skal der køres et nyt spot udskiftes chip’en med lydfilen.
Skal bruges med omtanke
Som med al reklame skal lyd- og duftspots anvendes med omtanke.
- Hvis lyde og dufte bruges bevidstløst taber det effekten og kan få den stik modsatte effekt, fordi vi bliver irriterede eller bare døve overfor sansepåvirkningen.
Til gengæld kan det forstærke den traditionelle reklame, hvor man kun har 2-4 sekunder til at levere budskabet til kunden, siger Jacob Vestergaard, der mener at byggemarkeder, havecentre og trælaster er oplagte steder at bruge den form for sansereklamer.
- Generelt er der lidt højere til loftet, når vi går i byggemarkedet. Vi kommer her ligeså meget for at få en oplevelse. I supermarkedet handler det om at få klaret nogle indkøb, mens vi oser mere rundt i byggemarkedet. Det er sjovt at tjekke forskellige powertools ud, og vi er derfor mere åbne overfor sansepåvirkninger, siger Jacob Vestergaard.
- Ligesom med spots på storskærmene kan duft- og lydreklamerne tilpasses til, hvornår de forskellige kundesegmenter besøger butikken. Håndværkerne om formiddagen og familiefaren efter kontortid eller om lørdagen, fortæller Jacob Vestergaard, der dog også ser nogle praktiske problemer omkring sansereklamerne.
- Det er ikke heldigt, hvis der stinker af gammel ost i hele forretningen, og det kan være generende for personalet, hvis der hele tiden er bestemte lyde, der aktiveres i forretningen. Derfor skal reklamerne ikke bruges alle vegne, og de skal kunne afgrænses til bestemte områder, siger Jacob Vestergaard.
Hvornår begynder byggemarkederne og havecentrene så for alvor at dufte af grillbøffer og genlyde af fuglekvidder?
- Der en tendens til, at forskellige reklamemidler er populære i perioder. I øjeblikket er det storskærmene, der er på vej ind. Duft- og lydreklamer kan blive det næste store. Men ligesom spottene til storskærmene er det en dyr reklameform, og det påvirker udbredelsen, vurderer Jacob Vestergaard.
- mir
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Lad os gøre det sammen
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Når toppen skal nåes
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner
Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej