Middelfart Kommune vinder European Energy Service Award 2010
27-09-2011
Middelfart kommune har med ESCO-projektet ”Middelfartmodellen”, der omfatter energirenovering af alle 97 kommunale bygninger, i samarbejde med Schneider Electric netop vundet European Energy Service Award 2010.
Projektet har sparet kommunen 21 procent på energiregningen og givet borgerne og ansatte bedre indeklima. Prisen uddeles af European Energy Service Initiativ i samarbejde med Berliner Energieagentur GmbH, og den blev overrakt på en Europæiske Kongres den 13. september i Bruxelles. Prisen uddeles i 2011, men gives til projekter, der er gennemført i 2010.
Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen, er stolt af den europæiske pris:
- Taget i betragtning af, at Danmark i forhold til andre europæiske lande er kommet forholdsvist sent i gang med ESCO, er vi meget stolte af, at projektet har et sådant omfang og ambitionsniveau, at det får europæisk bevågenhed. Hæderen bør videregives til hele Teknik- og Miljøforvaltningen for det udviklingsmiljø, der er til stede i organisationen, siger Jørgen Knudsen.
Han giver en speciel hæder til nøglepersonerne, der har udviklet og gennemført projektet – blandt. disse bør nævnes teknik og miljødirektør Thorbjørn Sørensen, klimachef Morten Westergaard, ingeniør Peter Kaalund og maskinmester Rainer Sørensen.
”fortsætter…”
Middelfart Kommune vandt i samarbejde med Schneider Electric med ESCO-projektet ”Middelfartmodellen”, der giver store fordele for både brugerne af de kommunale bygninger, kommunens økonomi og miljøet.
Borgmester Steen Dahlstrøm er glad for projektets tydelige gevinster for indeklimaet i bygningerne, kommunens mindskede CO2-udledning - og naturligvis den lavere energiregning:
- Samtlige 97 kommunale bygninger er siden efteråret 2008 blevet renoveret med fokus på energibesparelser og allerede i 2010 er Middelfart Kommunes samlede energiforbrug faldet med ca. 21. Middelfartmodellen går kort sagt ud på, at investeringerne til renovering, af de kommunale bygninger, tilbagebetales via de årlige besparelser på energiregningen, understreger borgmesteren.
Schneider Electric kompenserer kommunen økonomisk, hvis den garanterede årlige besparelse ikke opnås.
European Energy Service Award hædrer organisationer, virksomheder, kommuner eller personer, der har vist særlige og enestående resultater i at fremme udbredelsen af innovative energieffektiviseringstiltag samt gennemført konkrete projekter. Best practice eksempler hædres med henblik på at øge markedet for energieffektivisering.”
Rollemodel i EU
Middelfart Kommunes energiprojekt er allerede optaget i kataloget over Europas bedste energiløsninger.
Det er sket som led i EU-kommissionens EU-kampagne fra 2009, med det formål at få de centrale beslutningstagere over hele Europa til at se fordelene i at øge investeringer i vedvarende energi og bæredygtige energiløsninger. EU-kommissionen ønsker hermed at sende et stærkt signal om støtte til alle områdets partnere, der vil skabe merværdi ved at dele deres viden og erfaring med andre.
Middelfart kommune har i samarbejde med Kalundborg og Gribskov Kommune desuden udviklet og beskrevet mulighederne for at anvende ESCO modeller for de danske kommuner.
tøtte
Online leasing af varebiler med ét klik.
Tysk kvalitets siden 1860!
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Lad os gøre det sammen
Nedbrydning og Miljøsanering
Læs september 2026 udgaven her
Dansk importør af Bobcat
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Byggeprojekter kan ikke - selv om kravet til byggeskadeforsikringen ophører ved årsskiftet - igangsættes uden byggeskadeforsikring for det pågældende byggeri
De 98 kommuner skal stille mindst én genbrugsplads til rådighed for private boligejeres asbestaffald
Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne