Betalingsring er uansvarlig

Betalingsringen er udover en dårlig forretning også mobilitets- og konkurrencehæmmende og vil direkte modvirke vækst ,mener Dansk Byggeri

20-09-2011

- Det bliver en dyr fornøjelse at etablere og drive et bompengesystem rundt om København. Det har Dansk Byggeri regnet på og også fået på puklen for. Det hører med i en valgkamp, men af samme årsag har vi også valgt at være meget jordnære og indlagt forsigtige forudsætninger i dette regnestykke.
Det viser sig bare alligevel, at der er meget lang vej til, at regningen for en betalingsring er betalt.

Det fremhæver adm. direktør i Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen, som bl.a. har skelet til Stockholm, og antaget at man kan gøre brug af erfaringerne herfra, og dermed spare penge.

- Alligevel er der stadig lang vej til sidste afdrag. Og lad mig nævne endnu et par forhold, som ikke gør det nemmere at få en god forretning ud af en betalingsring:

For det første er der ikke taget højde for den særordning, som Amager er blevet lovet, og som vil betyde færre bilister, der er takstbelagt.

For det andet er forslaget om et loft på 75 kr. pr. dag for de bilister, der krydser ringen flere gange om dagen, ikke medtaget i beregningerne.

For det tredje er der ikke taget højde for, at underskuddet kommer i de første år, mens overskuddet først kommer efter 2025. Der er altså ikke taget højde for den tilbagediskontering, der normalt foretages ved offentlige investeringer. Alle disse forhold må betyde en negativ effekt på indtægtssiden, og derfor må vi regne med, at underskuddet på en betalingsring højst sandsynligt vil være endnu større end vores beregninger viser, understreger Lars Storr-Hansen.

”fortsætter…”





Det er naturligvis interessant for både borgere og erhvervsliv at få en idé om, hvad konsekvenserne af en betalingsring vil være. Dansk Byggeri har gået forslaget efter i sømmene for at følge de mange milliarder, der pumpes ind i projektet med det mål at opnå en god forretning. Og resultatet har meget tydeligt vist et stort milliardunderskud i år 2020, som ellers er det år, hvor det er forudsat at indtægterne vil modsvare udgifterne.

Først om tretten år og mange milliarder kroner senere vil en betalingsring begynde at give et overskud.

Det er sådan, at før en betalingsring kan tages i brug er de første 5 milliarder brugt på etablering, takstnedsættelser og investering i grøn trafik. I 2015 kommer der så også indtægter, men de første to år er en introperiode, hvor taksterne er sat på et lavere niveau.

Derfor skal vi frem til 2017, før indtægterne for alvor tikker ind. På det tidspunkt har underskuddet rundet de 7 milliarder kroner, og først 13 år efter betalingsringens etablering kan et overskud fejres. Det er for os at se meget vanskeligt at forsvare et sådan forbrug.

For Dansk Byggeri og de mange virksomheder, der skal være med til at holde liv i byen, er det afgørende, at vi hele tiden har fokus på at forbedre den danske infrastruktur og offentlig transport. Men i den sammenhæng kan en betalingsring virke visionsløs – ikke mindst i forhold til at bringe Danmark tilbage på vækstsporet.

Betalingsringen er udover en dårlig forretning også mobilitets- og konkurrencehæmmende, og den vil ikke bidrage til men tværtimod modvirke vækst og gøre os alle fattigere, understreger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.

tøtte