UgensErhverv.dk

Gode installationer mindsker vandspild

Mange liter rent drikkevand løber hver dag ud i afløbet uden at have gjort nytte

15-09-2011

Symptomerne på fejldimensionering af vandinstallationer kender de fleste. Det kolde glas vand og det varme brusebad lader vente på sig. Mange liter rent drikkevand løber hver dag ud i afløbet uden at have gjort nytte. For lang ventetid på koldt eller varmt vand kan skyldes utilstrækkeligt dimensionerede vandinstallationer.

For at opnå tilfredsstillende vandforsyning ved tapstederne, skal der tilføres en passende vandstrøm. Bygningsreglementet stiller krav om, at vandinstallationer skal dimensioneres og udføres, så der opnås en tilfredsstillende vandforsyning ved de enkelte tapsteder. Der henvises i bygningsreglement til vandnormen, hvor der er retningslinjer for dimensioneringen.

Statens Byggeforsknings institut ved Aalborg Universitet (SBi) har netop udgivet tre nye anvisninger om, hvordan vandinstallationerne hos forbrugerne kan udformes og vedligeholdes, så de fungerer efter hensigten, og så de opfylder vandnormens og dermed bygningsreglementets krav. De tre nye anvisninger henvender sig til byggeriets professionelle parter, og alle autoriserede på vand- og sanitetsområdet har pligt til at inkludere relevante anvisninger i deres kvalitetsdokumentation, fx de tre nye SBi-anvisninger.

”fortsætter…”



- Korrekt udførte vandinstallationer kan sikre meget andet end hensigtsmæssig udnyttelse af vores vandressourcer. Færre skader og dermed lavere vedligeholdsomkostninger er blot en af fordelene, siger seniorforsker, civilingeniør Erik Brandt fra SBi.

Han påpeger, at etableringsomkostningerne for sikre og velfungerende vandinstallationer ikke nødvendigvis er højere end for knapt så velfungerende vandinstallationer. Det er mere et spørgsmål om viden og hensigtsmæssig projektering.

- De parter, der står for projektering og udførelse, skal derfor være i besiddelse af tilstrækkelig viden til at kunne projektere gode, bygbare løsninger, der opfylder de gældende regler, pointerer Erik Brandt.

Tre anvisninger

SBi’s nye anvisningsserie om vandinstallationer består af i alt tre anvisninger:

SBi-anvisning 234, Vandinstallationer – funktion og tilrettelæggelse beskriver, hvordan man tilrettelægger nye vandinstallationer og vedligeholder eksisterende vandinstallationer, så de fungerer tilfredsstillende for forbrugerne og er i overensstemmelse med bygningsreglementet.

SBi-anvisning 235, Vandinstallationer – dimensionering beskriver hvordan man ved beregning kan dimensionere vandinstallationer i boliger og lignende, så installationerne opfylder kravene i bygningsreglementet.

SBi-anvisning 236, Vandinstallationer – installationsdele og anlæg gør rede for valg og anvendelse af installationsdele og beskriver etablering og vedligeholdelse af en række almindelige anlæg.

Anvisningerne er udarbejdet af seniorforsker, civilingeniør Erik Brandt, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet, ingeniør Leon Buhl, Teknologisk Institut og akademiingeniør Carsten Monrad, FORCE Technology.

Interesserede kan møde forfatterne på SBi&s kursus om dimensionering af vandinstallationer, der afholdes torsdag 1. december 2011 kl. 13.00-16.00 i Hørsholm.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bygherrer kan komme i klemme med byggeskadeforsikring

Bygherrer kan komme i klemme med byggeskadeforsikring

Byggeprojekter kan ikke - selv om kravet til byggeskadeforsikringen ophører ved årsskiftet - igangsættes uden byggeskadeforsikring for det pågældende byggeri

Kommuner SKAL modtage privat asbestaffald

Kommuner SKAL modtage privat asbestaffald

De 98 kommuner skal stille mindst én genbrugsplads til rådighed for private boligejeres asbestaffald

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne