UgensErhverv.dk

Nye boliger på Vejle Havn

PensionDanmark bygger 111 boliger på Vejle Havn

08-09-2011

PensionDanmark investerer nu 200 mio. kr. i byggeriet af 111 nye boliger på Vejle Havn. Byggeriet bliver på samlet 11.000 kvm. og de første beboere ventes at kunne flytte ind om halvandet år.

- Vi går målrettet efter høj kvalitet og god beliggenhed i vores ejendomsinvesteringer, så vi kan sikre et stabilt og godt afkast til medlemmerne. Det lever investeringen i Vejle fuldt ud op til, siger direktør Søren Ulslev, PensionDanmark Ejendomme.

PensionDanmark købte grunden af Vejle Kommune i december 2010, og her lyder der optimistiske toner fra borgmesteren:

- Vi er meget glade for, at PensionDanmark nu er klar til at gå i gang med at bygge 111 boliger på Vejle Lystbådehavn. Med byggeriet er vi et skridt nærmere realiseringen af de meget visionære planer for lystbådehavnen, siger Vejles borgmester Arne Sigtenbjerggaard.

”fortsætter…”



Totalentreprenør på byggeriet i Vejle er E. Pihl og Søn A.S. Under byggeriet vil der være særligt fokus på sikkerhed og kvalitet. Byggeriet sættes i gang i december, og de første beboere forventes at kunne flytte ind i første halvår 2013 med Dan-Ejendomme som administrator.

PensionDanmark forventer at investere 1-2 mia. kr. om året i nye bolig-, erhvervs- og retail-ejendomme over de næste fem år – og tilsvarende beløb i infrastruktur og energianlæg. PensionDanmark har i dag ejendomme for i alt godt 8 mia. kr.

PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for 609.000 medlemmer beskæftiget i 22.000 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne.

Præmieindtægterne udgjorde i 2010 10,4 mia. kr., og medlemmernes samlede opsparing har rundet 110 mia. kr.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bygherrer kan komme i klemme med byggeskadeforsikring

Bygherrer kan komme i klemme med byggeskadeforsikring

Byggeprojekter kan ikke - selv om kravet til byggeskadeforsikringen ophører ved årsskiftet - igangsættes uden byggeskadeforsikring for det pågældende byggeri

Kommuner SKAL modtage privat asbestaffald

Kommuner SKAL modtage privat asbestaffald

De 98 kommuner skal stille mindst én genbrugsplads til rådighed for private boligejeres asbestaffald

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne