Indendørs racerbane på 1.000 meter på vej i Århus
08-04-2005
Det første spadestik er taget til Europas – eller måske verdens største gokart-center i Hasselager syd for Århus i en 9.000 kvm. stor bygning, som indtil for nylig fungerede som en indendørs fodboldhal.
Allerede om tre måneder vil den store hal være omdannet til ét stort racer-center, hvor selve banen bliver op til 11 meter bred og med en belægning af asfalt, som svarer til baner udendørs. Det betyder, at op mod 30 gokarts kan deltage i samme løb.
Bag projektet står Nikolaj Linde og Peter Skjødt-Jacobsen, som for et par år siden købte Århus Gokart Center i Viby med en bane, som blot er 300 meter lang, men nu har sat alle deres sparepenge i det nye projekt. Duoen har endnu ikke hørt, at der skulle være et større center i verden, end det de nu er i gang med at bygge op.
Små Formel 1-racere
Både i forhold til banens opbygning og de racere, der skal køres i, er der trukket på solide kræfter. Således er langsider og sving lagt i hænderne på den tyske motorsports-legende Klaus Fritzinger, som bl. a. har designet den tyske Formel 1-kører Michael Schumachers gokart-hal i Tyskland, ligesom racerne hører til den nyeste typer gokarts, fremstillet specielt til den århusianske bane og udformet som mini-udgaver af Formel 1-biler. Banen bliver også fleksibel, så både længde og sværhedsgrad kan justeres.
Centret henvender sig til alle – private, firmaer og foreninger, men den danske elite af gokart-kørere har også vist interesse for at træne på banen om vinteren.
I hallen er der på 600 kvm. reserveret plads til en restaurant, konferencerum og bar med udsigt over banen.
Prisen for det nye gokart-center er ikke offentliggjort, men det skønnes, at skulle et tilsvarende center bygges op fra bunden, vil det koste omkring 60 mio .kr.
krus-
Læs september 2026 udgaven her
Tysk kvalitets siden 1860!
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Online leasing af varebiler med ét klik.
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Når toppen skal nåes
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Lad os gøre det sammen
Nedbrydning og Miljøsanering
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner
Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej