UgensErhverv.dk

Partnerskabsaftale om praktikpladser

Historisk partnerskabsaftale om praktikpladser skal løse lærlinge-problem

05-09-2011

En aftale der forventes at føre til skabelsen af tusindvis af praktikpladser i byggebranchen er i weekenden blevet indgået i Bella Center i København. Aftalen er indgået mellem Dansk Byggeri og BL – Danmarks Almene Boliger og knytter sig til de 20 mia. kr. der frem til 2016 bliver investeret i renovering og nybyg i den almene boligsektor.

Med aftalen løses ikke bare et markant problem i forhold til skabelsen af lærlingepladser. Den medvirker samtidig til at unge mennesker i den almene boligsektor påtager sig et medansvar for renovering, vedligeholdelse og nybyg i deres eget boligområde.

”fortsætter…”


Der er tale om en partnerskabsaftale, hvor de to parter skriver under på:
• At almene boligorganisationer og de byggevirksomheder inden for Dansk Byggeris medlemsområde, som de samarbejder med, opfordres til at indgå en dialog om mulighederne for at oprette og bevare praktikpladser.
• At der i forbindelse med bygge- eller renoveringsarbejder, der er et led i en helhedsplan for et udsat alment boligområde, sættes særligt fokus på mulighederne for at gøre brug af uudnyttet arbejdskraft i boligområdet, herunder til f.eks. uddannelses- og praktikpladser, virksomhedspraktik eller løntilskudsjob m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, til fritids-/feriejob m.v.
• At Dansk Byggeri og BL - Danmarks Almene Boliger i fællesskab ønsker at understøtte dialogen mellem boligorganisationer og byggevirksomheder.


Det var adm. direktør Lars Storr-Hansen fra Dansk Byggeri og administrerende direktør Bent Madsen fra BL, som underskrev aftalen på udstillingen og messen ”Almene Boligdage 2011” i Bella Center i weekenden.

At aftalen vil få betydning umiddelbart blev under streget af, at tre boligorganisationer og tre virksomheder i byggebranchen umiddelbart efter underskrev konkrete, lokale aftaler om skabelse af praktikpladser i forbindelse med bygge- og renoveringsvirksomhed i almene boligområder.

Således indgik BO-Vest aftale med Pihl, Århus omegn med Enemærke & Petersen, samt KAB som indgik aftale med Jönsson.

tøtte


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bygherrer kan komme i klemme med byggeskadeforsikring

Bygherrer kan komme i klemme med byggeskadeforsikring

Byggeprojekter kan ikke - selv om kravet til byggeskadeforsikringen ophører ved årsskiftet - igangsættes uden byggeskadeforsikring for det pågældende byggeri

Kommuner SKAL modtage privat asbestaffald

Kommuner SKAL modtage privat asbestaffald

De 98 kommuner skal stille mindst én genbrugsplads til rådighed for private boligejeres asbestaffald

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne