UgensErhverv.dk
XL-BYG tilbyder energivejleder-uddannelse

XL-BYG tilbyder energivejleder-uddannelse

XL-BYG tilbyder sammen med Teknologisk Institut en energivejleder/klimaskærm-uddannelse til kædens håndværkskunder

26-08-2011

XL-BYG tilbyder nu i samarbejde med Teknologisk Institut en uddannelse til Energivejleder Klimaskærm. Kædens håndværkerkunder kan få uddannelsen til halv pris, og samtidigt blive del af en stor energitjekkampagne, som XL-BYG gennemfører overfor de private kunder i november måned.

Energirenoveringer er nøgleordet for mange danske boligejere. Der er besparelser at hente på varmeregningen og mærkbare forbedringer i indeklimaet. En energieffektiv bolig kan desuden øge boligens værdi i en salgssituation. Gennem et energitjek kan boligejeren få identificeret de mest relevante indsatsområder.

Budskabet i XL-BYG kædens energikampagne er derfor at få de danske boligejere til at energitjekke deres boliger, med efterfølgende energirenoveringer for øje. XL-BYG kædens håndværkerkunder skal ligeledes være en del af kampagnen. Salgschef Morten G. Sørensen uddyber;

”fortsætter…”



- Energibesparelser og –renoveringer er i fokus i en stor kampagne, XL-BYG gennemfører henover efteråret. Kampagnen startes op allerede nu, hvor vi i samarbejde med Teknologisk institut tilbyder kædens håndværkerkunder en spændende uddannelse til Energivejleder Klimaskærm.

Uddannelsen tager 3 dage og koster kun håndværkeren 3.500 kr., da XL-BYG dækker halvdelen af udgiften. Med titlen som Energivejleder åbnes der op for nye opgaver og indtjeningsmuligheder.

Der er et stort energisparepotentiale i den eksisterende bygningsmasse, og det er dette potentiale, XL-BYG kæden med Energivejlederuddannelsen vil hjælpe deres håndværkerkunder med at realisere. I første omgang kan Energivejlederen foretage betalt energitjek i forbindelse med XL-BYG kædens store kampagne i efteråret.

Et energitjek giver boligejeren et samlet overblik over bygningens energisituation. Han kan derfor på et mere sikkert grundlag i samarbejde med Energivejlederen prioritere og vælge iværksættelse af energitiltagene. God dialog og den rette vejledning af boligejeren kan derfor skabe nye arbejdsopgaver for håndværkeren.

- Vi håber med vores energikampagne at give håndværkerne nemmere adgang til de mange potentielle energirenoveringer, der ligger og venter i de danske boliger, siger Morten G. Sørensen.

Sådan bliver du energivejleder
Håndværkere, der arbejder inden for det bygnings- eller installationstekniske område, kan med et tre-dages uddannelsesforløb blive Energivejleder Klimaskærm. Uddannelsen afvikles på Teknologisk Institut i Taastrup og Aarhus i ugerne 40, 41, 43 og 44 2011.
XL-BYG kædens håndværkerkunder kan tilmelde sig uddannelsen i det lokale XL-BYG PROFFCENTER, hvor de også kan få mere information.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

En multiarena med plads til 1700 tilskuere skal stå klar i Ølstykke i 2028. Gråkjær er totalentreprenør på arenaen, der bliver ny hjemmebane for ligahåndboldklubben Høj Elite, og som samtidig skal give lokale foreninger bedre rammer

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Omkring 30 procent af de leverancer, transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen kører for NorDan, bliver kørt med elektriske lastbiler, og det tal forventes at stige eksplosivt det kommende år