UgensErhverv.dk

Fra monsterregn til mønsterregn

Ved at lede regnen ud i haver og parker i stedet for ned i kloakkerne kan de store regnmængder faktisk gøre nyttw

26-08-2011

Udsigten til monsterregn kan nok få mange byboere til at gyse efter en sommer, der har været rig på oversvømmede kloakker og gennemblødte kældre. Men
At gøre monsterregn til mønsterregn er målet for et nyt partnerskab mellem Miljøministeriet og Haveselskabet, der er finansieret af Miljøministeriets miljøteknologiske handlingsplan.

På initiativets første møde har man diskuteret, hvad der skal til for at gøre det interessant for haveejere og boligselskaber at nyttiggøre regnen.

- Vi er blevet vænnet til, at regnen blot er noget, der løber ned i kloakken. Men jeg tror, de fleste, der har oplevet sommerens massive regnskyl, har fået øjnene op for, at vi bliver nødt til at tænke nyt. Både fordi vi er tvunget af kloakker, der ikke kan følge med stigende regnmængder. Og også fordi regnen er en nyttig ressource for grundvandet, naturen og mennesker, hvis vi håndterer den rigtigt, siger miljøminister Karen Ellemann.

”fortsætter…”



Partnerskabet skal bl.a. udvikle en række værktøjer og indsamle viden, der kan gøre det mere attraktivt for flere at vende afløbsrøret ind i haven i stedet for ud i kloakken.
Det handler blandt andet om at:

• udvikle såkaldte regnvandsbede med planter, der både kan trives med store mængder vand, men også kan klare tørke.
• udvikle bedre faskiner, der er ikke så nemt stopper til, og som er nemmere at vedligeholde. Faskinerne nedsiver regnvandet i haverne, så det med tiden kan blive til drikkevand.
• sprede information og formidle de gode eksempler videre til haveejere og boligselskaber.
• give mulighed for, at der kan laves kanaler og søer, der kan opsamle regnvand. For eksempel er Boligselskabet Vestergården i Glostrup langt fremme med at lave områder med kanaler og mindre søer, som kan opsamle regn og samtidig være rekreativt område.

- Der er en lang række barrierer, som skal nedbrydes for, at haveejerne kan være med til at gøre monsterregn til mønsterregn. Det er ikke kun politikerne, der skal i arbejdstøjet. Vores partnerskab har understreget, at der er behov for holdningsændringer hos både haveejere, kommuner og forsyningsvirksomheder. Der er brug for langt større viden og for at få demonstreret projekter, siger Ole Münster, direktør i Haveselskabet.
De nye værktøjer, der udvikles i partnerskabet, vil bidrage til, at gøre det nemmere for kommuner og vandselskaber at løfte opgaven med at håndtere regnvandet og forebygge oversvømmelser.

Ved siden af partnerskabet med Haveselskabet er miljøministeren ved at se på, hvordan det er muligt at give rabat til haveejere, der leder regnvand ned i jorden i stedet for i kloakken.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

En multiarena med plads til 1700 tilskuere skal stå klar i Ølstykke i 2028. Gråkjær er totalentreprenør på arenaen, der bliver ny hjemmebane for ligahåndboldklubben Høj Elite, og som samtidig skal give lokale foreninger bedre rammer

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Omkring 30 procent af de leverancer, transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen kører for NorDan, bliver kørt med elektriske lastbiler, og det tal forventes at stige eksplosivt det kommende år