UgensErhverv.dk

Fuldautomatisk parkeringsanlæg på Bryghusgrunden

ALECTIA er valgt som rådgiver på det store parkeringsanlæg med 318 parkeringspladser i tre etager under den spektakulære bygning

25-08-2011

I 2012 indleder Realdania Byg byggeriet af Bryghusprojektet på havnefronten i København, der bl.a. skal rumme Dansk Arkitektur Center og et stort fuldautomatisk parkeringsanlæg.

Bryghusprojektet ved Københavns Havn skal ligge på en 9.000 m2 stor Bryghusgrund, der er den sidste ubebyggede grund ud til havnefronten mellem Langebro og Knippelsbro. Byggeriet vil få prominente naboer som Chr. IV’s Bryghus, Den Sorte Diamant og kontorejendommen ”Ny Christiansborg”. ALECTIA er valgt som rådgiver på et 318-pladsers stort fuldautomatisk parkeringsanlæg i tre etager.

Formålet med det underjordiske parkeringsanlæg er at fjerne overfladeparkeringen omkring Bryghusprojektet, så området langs Frederiksholms Kanal bliver transformeret til en stemningsmættet fodgænger-forbindelse mellem havnefronten og det indre København. Parkeringsanlægget bliver fuldautomatisk, hvilket betyder, at et elevatorsystem i anlægget sørger for at stille bilen på plads og hente den igen.


”fortsætter…”




ALECTIA er valgt som rådgivere grundet stor erfaring i at rådgive om både traditionelle og fuldautomatiske parkeringsanlæg. Eksempelvis er ALECTIA rådgivende ingeniør på Urban Mediaspace ved Aarhus Havn, som skal indeholde et af Europas mest visionære fuldautomatiske parkeringsanlæg med plads til ca. 1.000 biler. Parkeringsanlægget bliver omkring tre gange større end de største tilsvarende p-anlæg i Danmark.

ALECTIA har desuden været rådgiver på parkeringsanlæg på tre fuldautomatiske parkeringsanlæg i København, et offentligt parkeringsanlæg med 450 parkeringspladser i Danmarks største lavenergibyggeri Navitas i Aarhus.

Bryghusgrunden, ejes af Realdania og forventes indviet i 2015 og skal forbinde by og havn ved at skabe mere liv i havneområdet. Bryghusprojektet bliver et byggeri med mange funktioner. I hjertet af huset skal Dansk Arkitektur Center være – med udstillingslokaler, boghandel og café. Desuden vil byggeriet rumme boliger, kontorer og spisesteder. Ud mod havnen får byggeriet en havnepromenade til fodgængere. Området uden om bliver indrettet med legepladser og en plads, hvor man kan sidde og nyde solen.

Om Bryghusprojektet
Realdania Byg er bygherre på Bryghusprojektet. Realdania Byg er et helejet Realdania selskab. Bryghusprojektet udføres af den hollandske tegnestue OMA med rådgivningsvirksomhederne Arup, COWI, ALECTIA, arkitektfirmaet C.F. Møller og Kragh og Berglund landskabsarkitekter. Læs mere på www.bryghusprojektet.dk

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

En multiarena med plads til 1700 tilskuere skal stå klar i Ølstykke i 2028. Gråkjær er totalentreprenør på arenaen, der bliver ny hjemmebane for ligahåndboldklubben Høj Elite, og som samtidig skal give lokale foreninger bedre rammer

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Omkring 30 procent af de leverancer, transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen kører for NorDan, bliver kørt med elektriske lastbiler, og det tal forventes at stige eksplosivt det kommende år