UgensErhverv.dk

Sats på forskning og udvikling

Innovationsfradrag kan skabe tusinder af nye arbejdspladser, mener brancheorganisationen Danske Byggematerialer

22-08-2011

Hvis Danmark skal forbedre sin konkurrenceevne og beskæftigelse, skal produktiviteten forbedres. Studier har vist, at der er stor sammenhæng mellem produktivitetsudvikling og privat innovation, forskning og udvikling og det er afgørende, at virksomhederne investerer på disse felter.

Derfor foreslår Danske Byggematerialer, der er et branchefællesskab under Dansk Byggeri, at virksomhedernes innovations-, forsknings- og udviklingsindsats styrkes gennem et straksfradrag. Forslaget er inspireret af en lignende canadisk ordning, som har haft en positiv samfundsøkonomisk effekt og vurderes at være selvfinansierende.

- En dansk ordning med straksfradrag vil være en god forretning for staten, og vi skønner, at det er realistisk med en stigning i den samlede innovations-, forsknings- og udviklingsindsats i de små og mellemstore virksomheder på op til 10 pct. svarende til 1 mia. kr. årligt, som følge af ordningen, siger Per Thomas Dahl, branchedirektør i Danske Byggematerialer.

Forslaget vil ifølge et forsigtigt skøn fra Dansk Byggeri i gennemsnit koste staten 500 mio. kr. om året men til gengæld medføre en stigning i produktiviteten på 0,2 pct. og skabe 5.400 nye arbejdspladser. Dertil kommer en stigning i BNP på 5 mia. kr., en forøgelse af eksporten med 1,6 mia. kr. og en forøgelse af skatteindtægterne med 2,4 mia. kr. om året.

”fortsætter…”




- Hvis samtlige udgifter og investeringer til innovation, forskning og udvikling kan straksafskrives med 100 pct., vil det frigive kapital til flere investeringer i såvel proces- og produktinnovation i virksomhederne. Det vil særlig kunne fremme indsatsen i små og mellemstore virksomheder, som er trængt på den likviditet, som er nødvendig for at opprioritere området.

Samtidig vil det imødekomme den risiko, der er for, at de større virksomhederne lægger deres innovations- og udviklingsaktiviteter til udlandet, siger Per Thomas Dahl, som håber, at regeringen vil kigge på forslaget i forbindelse med den kommende vækstpakke.

- Det er vigtigt at understrege, at der ikke vil være tale om en gave fra statens side men en slags skattekredit, hvor fradraget realiseres med det samme, frem for over en længere årrække. Med de økonomiske, beskæftigelses- og produktivitetsmæssige gevinster, der er ved forøget innovation, forskning og udvikling, er det en rigtig god forretning for samfundet, siger Per Thomas Dahl.

I dag kan primært udgifter til lønninger, materialer og leje af lokaler i forbindelse med innovation straksfradrages i virksomhedernes selskabsskattegrundlag med 100 pct..

Mens andre innovationsrelaterede investeringer som f.eks. anskaffelse af maskiner og udstyr må afskrives på normal vis med 25 pct. om året i en længere årrække. Derfor foreslås det at udvide straksafskrivningen for innovation til at omfatte disse aktiviteter.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 43/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

Ny multiarena skal danne rammen for bredde- og elitesport i Ølstykke

En multiarena med plads til 1700 tilskuere skal stå klar i Ølstykke i 2028. Gråkjær er totalentreprenør på arenaen, der bliver ny hjemmebane for ligahåndboldklubben Høj Elite, og som samtidig skal give lokale foreninger bedre rammer

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Skruer gevaldigt op for de grønne ambitioner for varetransporten

Omkring 30 procent af de leverancer, transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen kører for NorDan, bliver kørt med elektriske lastbiler, og det tal forventes at stige eksplosivt det kommende år